Det er ofte i kontrasterne, at noget ekstraordinært opstår. Jens Oles næsten symfoniske beats til Hans Philips sangrap i hedengangne Ukendt Kunstner eller Virgil Ablohs blanding af luksus og hverdag i modens verden. For nu at pege på to tilfældige og meget forskellige eksempler.
Kontrasten mellem de syntetiske sportstrøjer og de hæklede ærmer og detaljer var netop, hvad der fængede mit øje, da jeg faldt over det lille hobbyprojekt Nouveau Nova på Instagram. For i mødet mellem fodbold- og cykeltrøjernes actionprægede sportskonnotationer og det afslappede og hjemmehyggelige hæklede garn opstår noget interessant – og flot, selvfølgelig.
Det er den 19-årige Nova Nørgaard, der står bag trøjerne, som hun har solgt via mærkets Instagram siden oktober sidste år. Og selvom der kan siges meget om kontrasterne og projektets bæredygtighed, så var det egentlig ret tilfældigt, at Nouveau Nova blev til virkelighed.
»Jeg var på et marked i Paris, hvor jeg købte denne lyserøde Marseilles-foldboldtrøje. Bare fordi jeg syntes, den var fed. Så gik jeg hjem og vaskede den, og så gik den i stykker, da rygmærket smeltede i tørretumbleren«, fortæller Nova, mens hun sidder iklædt den første trøje, hun lavede.
Vi snakker sammen via et videoopkald på Facebook på grund af den Corona-karatæne, der også har fået Nova og hendes familie til at komme hjem til København efter lidt mere end et halvt år i Paris.
»Jeg kunne slet ikke bruge den, men tænkte, at jeg måtte kunne redde den på en eller anden måde. Den fortjente en ny chance«, fortæller hun.
»Så hæklede jeg en ryg på den og også ærmer, fordi jeg syntes, det så sejt ud. Så lagde jeg det ud på min Instagram, og det syntes andre også var nice. Så tænkte jeg, at det havde jeg ikke set andre lave før, og det var sjovt og kreativt, så det ville jeg blive ved med. Så jeg lavede en Instagram til det dagen efter, og så har jeg lavet og solgt trøjerne siden«.
Det er dog kun et hobbyprojekt. Før Corona-hjemkaldelsen arbejdede Nova på den parisiske café Rose Bakery, lærte fransk og hæklede. En trøje kunne godt tage en uges tid at lave. Nu i karantænen kan hun lave en på et par dage.
»Jeg går ned og finder en trøje i genbrug, jeg godt kan lide, og så finder jeg noget garn, jeg synes, der matcher – eller ikke matcher. Så laver jeg den og sælger den«, siger hun og får det hele til at lyde enkelt.
Hurtigt fra idé til produkt
Det hurtige og umiddelbare er også, hvad hun blev vild med, da hun begyndte at hækle for et par år siden.
»Jeg lærte det på en lille hækle-workshop – noget der hedder Hykling – hvor man skulle lære at lave en julekugle. Det var mit første projekt. Derfra er jeg bare blevet ved«, siger hun.
Hun har blandt andet lavet en hat, en bikini og en vest, som hun lige er blevet færdig med og holder op foran computerens webcam, så jeg kan se den.
»Jeg har altid gang i mange projekter på én gang«.
Med Nouveau Nova er det dog første gang, at hun har solgt noget af det, hun lavede. Tidligere har det været til hende selv eller til gaver til familie og venner.
»Jeg hækler hele tiden. Jeg er lidt afhængig af det. Jeg godt kan lide, at det er enormt frit. Du kan skifte tråd hele tiden, du kan gå op og ned og frem og tilbage, som du har lyst til. Det er hurtigt fra tanke til produkt. Jeg tegner aldrig, før jeg går i gang med noget. Jeg får en idé, og så køber jeg garn, og så laver jeg det. Hvis jeg ikke synes, det ser fedt ud, så travler jeg det op og prøver noget andet«.
En del af upcyling-bølgen
Nouveau Nova betyder egentlig Ny Ny, men måske burde projektet hedde Ny Gammel, for ligesom man ser flere og flere tiltag i modebranchen, hvor gammelt tøj eller overskydende materialer bliver til nye varer, så falder hækleprojektet ind under samme såkaldte upcycling-tanke. Og selvom det hele opstod lidt tilfældigt, så er det bæredygtige vigtig for hende.
»Det er genbrug, og det er håndarbejde og lokalt. Alt det passer godt ind i det, som jeg stræber efter i min hverdag. Hvis det ikke havde de elementer, så tror jeg ikke, at jeg var blevet ved med at lave det«, siger hun.
Den bæredygtige tanke er også en af grundene til, at hun lige har lavet et samarbejde med åndsfællerne fra københavnermærket Skat fra Helvede. Egentlig skrev Mads, den ene halvdel af Skat fra Helvede, til Nova, fordi han ville købe en af hendes trøjer, men han havde også en idé, han ville vende med hende.
»Vi mødtes, da jeg var hjemme imellem jul og nytår. Han havde fået en god idé om et samarbejde og havde allerede udviklet en idé omkring fiskeri, havet og vaders. Han havde tænkt ret langt allerede der, og jeg var totalt på«, fortæller Nova.
»Så har han farvet og trykt trøjerne, og så har jeg hæklet ærmerne på. Jeg synes, at vores to koncepter passer godt sammen. Begge er bæredygtige og do-it-yourself, hurtigt fra tanke til produkt. Derfor var det fedt at arbejde sammen«.
Ligesom Skat fra Helvede er der også et element af at vise os andre, hvor let det egentlig er at give nyt liv til gammelt tøj. Man skal selvfølgelig have nogle evner, men ofte handler det også om bare at kaste sig ud i det – og bruge tiden på det i stedet for så meget andet.
»Jeg føler mig totalt afhængig af at hækle, men det er også federe end at være afhængig af sin telefon«, som Nova siger.
Hun ved dog også godt, at det kan være at hendes kreativitet snart hiver hende i en anden retning.
»Jeg laver det, indtil jeg ikke synes, det er sjovt længere – eller folk ikke synes, de er fede. Forhåbentlig hænger de to ting sammen«.