Roskilde Festival: Her er vores otte favoritter fra dagens store musikpakke

Roskilde Festival har i dag offentliggjort 28 nye navne. Vi har udvalgt otte højdepunkter fra dagens bandpakke – fra hiphopfest på Orange Scene til indie på Arena.
Roskilde Festival: Her er vores otte favoritter fra dagens store musikpakke
FKA Twigs. (Foto: Mike Coppola/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Anderson .Paak & The Free Nationals

Efter to seksstjernede optrædener på henholdsvis Apollo i 2016 og Arena i 2018, har Anderson .Paak og hans talentfulde liveband, The Free Nationals, gjort det klart, at der med garanti bliver sørget for humørspredende fest af højeste kaliber, når de indtager Roskilde Festival til sommer. Denne gang har de fået Orange Scene, og hvis de kan holde deres ualmindeligt høje standard fra tidligere shows, bør det ikke være noget problem for dem.

Siden sin sidste Roskilde-optræden har Anderson .Paak givet os hele to album. Først det lidt polerede ‘Oxnard’ fra 2018, der med stort smil fortsatte hans pæne blanding af vestkysthiphop, funk og neosoul – dernæst det virkelig stærke ‘Ventura‘, hvor hiphoppen veg til side for en mere samlet r’n’b-lyd, der altså også var umanerligt groovy.

Meget spøjst skal han spille på Orange samme dag, som en anden soul/hiphop-fusionerende kunstner også indtager scenen, nemlig Tyler, The Creator. Så der er dømt følsom festdag for syngende rappere fredag den 3. juli på Orange Scene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Angel Olsen

Det forgangne årti er amerikanske Angel Olsen stille og roligt vokset fra at være en hypet indie-darling til at være en af vor tids allermest anerkendte singer/songwriters. Hun har sådan en stemme, der giver hver eneste lille linje ekstra vægt, og som sangskriver har hun gang på gang vist nye sider af sig selv.

Uanset om det er den højtragende psychfolk fra ‘Burn Your Fire For No Witness’, de udadvendte rockmelodier fra ‘My Woman’ eller det himmelstræbende drama fra ‘All Mirrors’, har hun konsekvent vist sit perfekte overblik over sin musikalske værktøjskasse. På blot fire album har hun allerede et bagkatalog, hvor der med nødvendighed skal sorteres nogle mesterlige numre fra, når hun skal sammensætte en festivalsætliste.

Og ja, lad os så lige få det åbenlyse kritikpunkt af vejen: Det gik ikke særlig godt under hendes seneste Roskilde-besøg i 2017. Men mange gange tidligere, har hun altså demonstreret, at hun kan give gode koncerter, blandt andet i DR Koncerthuset i 2016 og Lille Vega i 2014. Så lad ikke én dårlig koncert afskrække dig. Om ikke andet kan du jo læse, hvad vores dom bliver, efter at hun har været forbi Store Vega den 31. januar.

Angel Olsen skal spille torsdag 2. juli – mon hun efterhånden er populær nok til at indtage Arena?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Faith No More

Få navne har som Faith No More været med til at definere de sidste 30 års rockmusik. Gruppen debuterede med ‘We Care a Lot’ i 1985, men det var først, da de i 1989 udgav deres tredje album, ‘The Real Thing’ med gigahittet ‘Epic’, at de for alvor slog igennem. Med det album fik de en ny forsanger i form af Mike Patton, der allerede var forsanger i det eksperimentelle metalband Mr. Bungle. Op igennem 90’erne udgav de tre stærke studiealbum, der på hver sin måde trak bandet i nye, spændende retninger, og i 2015 vendte de stærkt tilbage med comebackalbummet ‘Sol Invictus’.

Fundamentet i Faith No Mores lyd har alle dage været den alternative metal og rock – men den legesyge kvintet nægter at lade sig definere af de mærkater alene. Deres indflydelser fra genrer som funk, jazz, punk, noiserock, easy listening, prog, soul og post-hardcore skaber et vidtspændende stilmæssigt kludetæppe, der alligevel altid har så meget af Faith No Mores karakter, at det transcenderer indflydelserne.

Ikke mindst skal det nævnes, at Mike Patton er en af de mest talentfulde nulevende rockvokalister. På et rent teknisk plan er han en ubestridt mester, der behersker over seks oktaver – men han er også fænomenal til at kanalisere den lidenskab, som sangene kræver. Og han kan også live! Det kunne man senest bevidne på Roskilde Festival i 2018, hvor Mike Patton leverede en mageløs vokaloptræden, da han gæstede med punkgruppen Dead Cross. Og ellers kan man jo bare pege på Faith No Mores fremragende Orange-koncert fra 2009, hvor alle medlemmer også imponerede.

Faith No More spiller torsdag 2. juli på Orange Scene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. FKA Twigs

Da FKA Twigs ep-debuterede med sin spidsfindige artpop og alternative r’n’b i 2012, stod det hurtigt klart, at vi havde at gøre med en ganske særlig skikkelse. For hver udgivelse, hun har givet os siden da, har hun konsekvent overgået sig selv. Efter praktisk taget fem års tavshed begik hun sidste år sit foreløbige magnum opus, ‘Magdalene’ – et helt igennem gribende album, der på tværs af sangskrivning, produktion og lyd var en fantastisk rørende skildring af et liv i forfald.

FKA Twigs har, utroligt nok, ikke været i Danmark siden 2015. For at sætte tingene i perspektiv, blev hun dengang placeret på NorthSides lille scene – nu, fem år senere, har hun fået headlinerstatus på Roskilde.

Og der er god grund til at glæde sig. For når man ser hende live, åbenbarer der sig endnu en dimension af Twigs. Hun er nemlig en gudsbenådet danser, hvilket hun ynder at integrere i sine shows, der derfor bliver overdådige både på et visuelt og et musikalsk plan. Hendes koncerter er teatralske, forførende og spækket til med vilde kostumer.

FKA Twigs spiller fredag den 3. juli. Når hun nu er annonceret som headliner, kan man jo være i tvivl om, hvorvidt hun vil få Orange Scene eller den på papiret noget mere oplagte Arena – vi krydser fingre for sidstnævnte.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Young Thug

Young Thug er en af trappens helt store forgangsmænd. Med sin idiosynkratiske skingre autocroon har han skabt flere trends, end man kan nå at remse op (stol på os, vi har prøvet). Blandt andet kan vi nævne, hvordan han med ‘Family Don’t Matter’ blandede country med trap to år før Lil Nas X’ gennembrud, eller hvordan han udfordrede hiphoppens kønsnormer ved at gå i kjoler allerede tilbage i 2015.

Hvis der er tre ting, der især definerer Young Thugs musik er det hans øjeblikkeligt genkendelige, slimede vokal, hans øre for fænomenale hooks og hans altid overraskende, uortodokse adlibs. Mange har prøvet at gøre ham kunsten efter – eksempelvis hans protegéer Lil Baby og Gunna – men selv de kan ikke hamle op med den ægte vare. En stærk Young Thug-sang er simpelthen umulig ikke at få ind i kroppen, og så er vi jo så heldige, at han kommer med den stærke udgivelse ‘So Much Fun’ i bagagen.

Young Thug spiller lørdag den 4. juli. Da han var på Roskilde i 2016, var det på Apollo – men er det ikke på tide at opgradere ham til Arena?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Kacey Musgraves

Countrygenren blomstrer i disse år, og et af de mest farvestålende blade på hele scenen er Kacey Musgraves, der beviser, at den mere poppede country kan være lige så potent som den neotraditionelle, som ellers har særligt stor kritisk medvind i disse år.

Musgraves har lavet musik siden sine teenageår, men hun brød igennem på countryscenen med ‘Same Trailer, Different Park’ i 2013 – og i 2018 slog hun yderligere igennem, da hun med det mesterlige ‘Golden Hour’ også strøg ind i hjerterne på en del lyttere, der ellers typisk ikke ville have det store til overs for country.

Musgraves har kun været i Danmark én gang tidligere – da hun i 2018 sørgede for varme, tryghed og nærvær i Store Vega. Når hun giver koncert, er hun den slags kunstner, der inviterer dig helt tæt på, så man som koncertgænger føler sig set. Selv om hun arbejder i en på overfladen pæn genre som pop-country, er hun dog ikke nær så poleret, som man kunne tro. Hun er ikke bange for at udtrykke sig politisk, og hendes tekster er rige på viljestyrke og attitude – noget man også mærker, når hun giver koncert.

Kacey Musgraves spiller torsdag den 2. juli. Store Vega var udsolgt, da Musgraves svingede forbi i 2018, så mon ikke hun med lethed kan indtage Arena?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Sampa the Great

Med sit debutalbum ‘The Return’ viste zambiansk-botswanansk-amerikansk-australske Sampa the Great hurtigt, at hun er en af sin generations mest lovende hiphopnavne. Ambitionsniveauet derpå var så højt, at det var svært ikke at sammenligne værket med Kendrick Lamars nylegendariske ‘To Pimp a Butterfly’.

Det er en sammenligning, de færreste album ville kunne holde til, men ‘The Return’ slap overraskende helskindet fra det. Sampa the Great gennemtænker nemlig hvert aspekt af sine tekster, sine features, sine beats og sine musikalske indflydelser – titelnummerets blanding af neosoul og zambiansk zamrock skaber for eksempel en fantastisk forbindelse mellem hendes rødder og hendes aktuelle nutid.

Når Sampa spiller live er det også med ambitionsniveauet helt i top. Med sig har hun korsangere, et stort liveband og to dansere, der blander traditionel zambiansk Nyau-dans med moderne hiphopmoves. Alle på scenen er klædt, så både lyden og sceneudtrykket stemmer overens med hendes tekster om det sydlige Afrika.

Hendes liveband er desuden typisk mere end blot keyboard, trommer og bas – der er også blæsere, der giver lyden en ekstra organisk kant. Man kan derfor roligt forvente, at hendes allerede potente politiske tekster vil få ekstra vægt, når hun med millimeterpræcision leverer dem på Dyrskuepladsen til sommer.

Sampa the Great spiller fredag den 3. juli – Pavilion eller Avalon virker som de mest oplagte scener.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Thaiboy Digital

Vi fik den første smag af thai-svenske Thaiboy Digital tilbage i 2013, da han begyndte at samarbejde med navne som Yung Lean og Bladee, hvis druggy cloudrap dengang så småt var ved at få medvind. I dag er både Lean og Bladee regulære kultfænomener, og Thaiboy er også godt på vej.

Thaiboys skrøbelige, melodiske og lettere kitschede stil går da også godt i spænd med de svenske rappere, så det giver god mening, at han har været en del af Bladees kollektiv Drain Gang lige siden det blev dannet under navnet Gravity Boys i 2013.

Drain Gang har skabt en lyd, der både er legesyg, har et glimt i øjet og besynger depression på en hudløst ærlig måde. De var med til at opfinde den emorap, kunstnere som XXXTentacion, Lil Peep, Juice WRLD og 070 Shake har haft stor succes med de seneste par år.

Men Thaiboy Digital har gang på gang vist, at hans varierede tilgang til musik byder på meget andet end blot emo-indflydelser – hør blot et nummer som det glitchede ‘Shadow Silence’. Det er egentlig lidt sært, at en kunstner, der allerede er så indflydelsesrig, blot skal optræde i vækstlagsprogrammet. Men uanset hvad, er det spændende endelig at få Drain Gang-repræsentation på plakaten, især i lyset af gruppens indflydelse gennem årene.

Thaiboy Digital spiller en af de indledende dage mellem 28.-30. juni – på Countdown-scenen.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af