Se første eventyrlige teaser til live action-udgaven af ‘Aladdin’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Disney er godt igang med at producere live action-remakes af deres mest populære tegnefilm. I de seneste par år har vi blandt andet set ‘Junglebogen’ og ‘Skønheden og udyret’ i stort opsatte udgaver, der forholdt sig loyalt til tegnefilmforlægget.

Nu er turen så kommet til ‘Aladdin’, baseret på tegnefilmen fra 1992, der selv var løst baseret på et af de arabiske folkeeventyr fra ‘Tusind og én Nat’.

Den første teaser byder på storslåede billeder og de første få glimt af blandt andet byen Agrabah, hvor Aladdin holder til, og hvad der tyder på at være papegøjen Jago, der tilhører den onde Jafar. Man ser også indgangen til skatkammeret, der, ligesom i tegnefilmen, er formet som et stort løvehoved. Temamusik fra originalen er med på lydsiden, så det lader til, at Disney igen holder sig tæt til forlægget.

Til sidst ser man endelig Aladdin, spillet af den næsten ukendte Mena Massoud, finde den magiske lampe, hvori lampeånden Genie befinder, og eventyret for alvor begynder.

Vi må dog vente lidt endnu for at få lov til at se, hvordan Genie, der spilles af Will Smith, tager sig ud. Det samme gælder Jafar (Marwan Kenzari) og prinsesse Jasmin (Naomi Scott).

‘Aladdin’ er instrueret af Guy Ritchie (‘Snatch’, ‘Sherlock Holmes’) og har premiere den 23. maj 2019.

Læs også: Johnny Depp sneg hardcore porno-udtryk ind i ‘Pirates of the Caribbean’ bag Disneys ryg

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af