Guillermo Del Toro hylder Scorseses ‘The Irishman’ over 13 superbe tweets

Guillermo Del Toro hylder Scorseses ‘The Irishman’ over 13 superbe tweets
Robert De Niro, Al Pacino og Ray Romano i 'The Irishman'

Modtagelsen var ovenud begejstret blandt anmelderne, da Martin Scorseses ventede ‘The Irishman’ fik premiere på New York Film Festival i weekenden.

Men også en af instruktørens mest prominente kolleger har haft en oplevelse med filmen, han sent vil glemme.

I over 13 intelligente, velobserverede tweets hylder Guillermo Del Toro, der vandt en Oscar for sin seneste film, ‘The Shape of Water’, Scorseses film, der samler Robert De Niro, Al Pacino og Joe Pesci til en fortælling bygget på virkelige begivenheder over flere årtier.

De Niro har hovedrollen som krigsveteranen Frank Sheeran, der bliver håndlanger for nogle af de mest magtfulde mennesker i efterkrigstidens kriminelle miljø, mafiaboss Russell Bufalino (Pesci) og den korrumperede fagforeningsboss Jimmy Hoffa (Pacino), der forsvandt i 1975.

Del Toro starter med at sammenligne ‘The Irishman’ med Stanley Kubricks mesterværk ‘Barry Lyndon’ – og ja, så kører den ellers derudaf. Læs herunder og klik videre på pilen for hele Twitter-rosen i overskuelig orden.

‘The Irishman’ får premiere på Netflix 27. november. I USA har den biografpremiere fra 1. november – lad os håbe, at den også bliver vist på det store lærred i Danmark.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af