Raf Simons dekorerer ny collab med sjældne David Sims-fotografier

Raf Simons er berømt for sine ekstremt vellykkede collabs med navne som Ruby Sterling, Peter Saville og Adidas, og han skuffer absolut heller ikke med sit nyeste tiltag: En sort-hvid-kollektion af underspillede parkaer, hoodies, sweatshirts, t-shirts og tote-bags med rammende fotografiske portrætter af unge mænd.

De forskellige designs er udformet i samarbejde med fotografen David Sims, der selv er et umanerligt stort navn indenfor mode- og fotoverdenen.

Portrætterne stammer fra designeren og fotografens fælles fotobog ’Isolated Heroes’ fra 1999, hvor de stylede street-castede modeller i en Raf Simons-kollektion og fotograferede dem op mod ensartede, urbane baggrunde. I dag er bogen et samlerobjekt, der er både svært og dyrt at opstøve.

Derfor er det også helt særligt, at de sjældne fotografier bliver reproduceret som print, og priserne er da også derefter.

Find kollektionen hos Storm Copenhagen eller Colette.

raf-simons-david-sims-isolated-heroes-collection-01-1200x800
raf-simons-david-sims-isolated-heroes-collection-04
raf-simons-david-sims-isolated-heroes-collection-03
raf-simons-david-sims-isolated-heroes-collection-05

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af