Se Kid Cudi give veloplagt show til ComplexCon med Pharrell og Travis Scott

Se Kid Cudi give veloplagt show til ComplexCon med Pharrell og Travis Scott
Kid Cudi på Lollapalooza-festivalen i 2015. (Foto: Michael Hickey/Getty Images)

Da Kid Cudi for en måned siden via Facebook gav til kende, at han var gået på afvænning grundet selvmordstanker og svær depression, var det samtidig med en lovning på, at han ville vende stærkere og bedre tilbage.

Og selv om hans forestående album ’Passion, Pain & Demon Slayin’’ endte med at blive udskudt (udgivelsesdato var oprindeligt den 30. september), har han øjensynligt holdt sit ord med den stærke tilbagevenden.

Cudi gav nemlig en veloplagt koncert på weekendfestivalen ComplexCon i Californien med en blandet vifte af både sine egne sange (blandt andet de nye ’Surfin’’ og ’The Frequency’, begge fra det kommende album) og Travis Scotts ’Through the Late Night’ og ’Way Back’. Dertil fik han på scenen følgeskab af både Scott og Pharrell.

På et tidspunkt skreg Cudi endda »I love you motherfuckers!« – i den nederste Instagram-video – til de fremmødte publikummer. Noget tyder altså på, at hans cirkulerende beef med Drake ikke går ham det mindste på.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af