Cardi B aflyser koncert i sidste øjeblik på grund af »uverificerede trusler«

Cardi B aflyser koncert i sidste øjeblik på grund af »uverificerede trusler«
Cardi B på Roskilde Festival. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

I går aftes skulle Cardi B have givet koncert i Indianapolis. Men knapt 30 minutter inden koncertstart var rapperen nødsaget til at aflyse på grund af »uverificerede trusler« mod hende selv.

Koncertarrangørerne skriver på Twitter: »Vi er nødt til at udskyde koncerten på grund af en sikkerhedsrisiko. Truslerne er under efterforskning«.

Det lokale politi stemmer i og skriver på Twitter, at de er ved at efterforske sagen: »I aftes skulle der have været en koncert i Bankers Life. Vi blev gjort opmærksom på en ikke-verificeret trussel mod kunstneren og kunstneren valgte at aflyse aftenens koncert. Der er ikke nogen umiddelbar trussel mod offentligheden. Vi fortsætter med efterforskningen«.

Cardi B tog sig også selv tid til at undskylde til sine fans for at aflyse med så kort varsel: »Kære Indiana-folk, jeg er meget ked af aflysningen. I skal vide, at jeg var på spillestedet og endda øvede mig på et nyt trin, som jeg har været spændt på at tilføje til mit show. Desværre var der en sikkerhedstrussel, som lige nu er under efterforskning. Min sikker og jeres sikkerhed kommer først«.

Koncerten er blevet udskudt til den 11. september.

Læs også: Cardi B svarer igen på anklager om voldtægt: »Jeg har aldrig rørt nogen«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af