En af årets allerbedste sange har fået en mageløs musikvideo

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘I Know the End’ – eller i hvert fald anden halvdel af sangen – er lyden af enden, af apokalypsen, af verden, der ramler sammen.

Afslutningsnummeret på Phoebe Bridgers’ fremragende ‘Punisher’-album er et af årets hidtil mest gribende stykker musik, og vi placerede det elegiske dommedags-roadtrip på tredjepladsen, da vi i midten af juli kårede halvårets bedste sange.

Nu har sangen fået en musikvideo, og der er tale om en billedside, som i format og ambitioner lever op til ‘I Know the End’; nok det Phoebe Bridgers-nummer hidtil med størst vingefang.

Singer/songwriteren er hoppet i sit karakteristiske dødningekostume, mens hun i starten af videoen ‘slapper af’ i et stort badekar. Men som i sangen eskalerer det hele, og visuelt er videoen til ‘I Know the End’ ganske enkelt mageløs at kigge på.

Der er noget ‘Ondskabens hotel’ eller David Lynch-agtigt over grundstemningen, inden Bridgers og band spiller dommedag ind foran et komplet apatisk publikum på et stort stadion.

Det føles voldsomt, bombastisk – som om enden er nær.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af