KOMMENTAR. Eksemplerne er næsten for mange. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte.
Med den nyeste episode fra sidste uge, hvor Cardi B fik kylet en drink efter sig på scenen, hvorefter hun reagerede ved at kaste mikrofonen tilbage i publikum?
Med sommerens dobbelt-angreb, hvor Ava Max og Bebe Rexha samme uge blev overfaldet med henholdsvis happy slapping-agtige slag og en kastet telefon?
Eller med de lokale danske eksempler, som Drew Sycamore, der sidste år fik et shotsrør i hovedet til Grøn, eller Andreas Odbjerg, som sidste måned truede med at stoppe en koncert, fordi publikum kastede genstande mod ham?
Eller hvad med Yakuza, der blev overfuset af sexistiske koncertgængere, som var blevet inspirerede af lignende adfærd blandt amerikanske fans?
Hun blev kaldt luder og fik smækket porno i ansigtet, har rapperen siden fortalt i et interview hos Soundvenue.
Eksemplerne er mange, og der kommer stadig flere.
Sidste måned skrev min kollega Kjartan F. Stolberg denne målløse overskrift, efter at Drake og Harry Styles (igen) blev bombarderede med objekter på scenen:
»Hvad sker der lige for, at så mange koncertgængere kaster genstande efter popstjerner for tiden?«
Der er tydeligvis sket et skred i, hvad publikum kan forventes at udsætte optrædende musikere for.
En form for social kontrakt er blevet brudt. Barrieren mellem den aktive optrædende og de passive publikumsgæster er stedvis ophørt med at eksistere.
Hvad er der sket?
Trykkoger-tesen
Mange steder får corona skylden for den problematiske adfærd.
I en nylig artikel i britiske The Guardian, der bærer overskriften ’Dårlig adfærd til koncerter er ved at blive normaliseret, siger eksperter’, fremsættes blandt andet denne tese:
»Organisatorer af liveoptrædener, fra musicals til standup, har længe klaget over rowdy eller dårligt opførende publikummer siden lockdown-isolationen«.
Corona fik også skylden her i landet, da en Artigeardit-koncert i Tivoli sidste år resulterede i kaotiske forhold, hvor flere klatrede over hegnet ind i forlystelsesparken.
Her talte mange om, at en ny generation ikke havde lært at gå til koncert.
Tivolis pressechef, Torben Plank, udtalte følgende i en artikel hos DR, der sammenkædede »coronatræthed« og dårlig koncertskik:
»Der er sket et eller andet her efter covid-19, som vi er meget opmærksomme på. Noget af det kunne være, at der er noget opsparet energi, men også, at der er nogle unge, som ikke er koncertvante«.
Den tese kan meget vel være delvist rigtig – især sidste år – men bærer coronatidens opsparede energi og manglende koncertvanthed også skylden for denne nye række hændelser, hvor kunstnere angribes af koncertgængere? Det kan man læse mange steder.
Men hvor meget opsparet energi kan der egentlig være? Corona er efterhånden noget tid siden, og trykkoger-tesen om, at presset fra lockdown har opbygget ustyrlige mængder energi, er ikke en dækkende forklaring for, at nogen overfalder en optrædende popstjerne i sommeren 2023.
Meget tyder på, at der også er noget andet på spil.
Når koncertgæsten selv vil være hovedperson
Der er sket et grundlæggende skred i måden, vi går til koncert på, der ikke kan forklares med corona alene, men som har noget at gøre med måden, vi dokumenterer koncertoplevelsen på.
Min kollega Caroline Toft Frost har skrevet følgende om Taylor Swifts meget omtalte ’Eras’-turné i en nylig artikel hos Soundvenue:
»Der er Swift-fans, der har solgt regndråber fra koncerterne for større summer, og så er der et par, der er blevet gift til en Swift-koncert. Alle de her ting dokumenteres på video og spredes straks via TikTok og andre platforme. Alle vil gerne gå viralt – og turnéen er blevet arenaen, hvor det kan lykkes«.
Med andre ord: Mange tager ikke længere kun til koncert for at betragte personen på scenen. Man tager til koncert for selv at skabe indhold, der kan gå viralt.
Det har grundlæggende skabt en ny dynamik til koncerter, hvor (visse) fans ser sig selv som hovedpersonen i deres egen historie – og ikke bare som publikum for en andens fortællinger.
Der er massevis af måder at skabe et viralt moment på. Nogle af de sikreste greb er, desværre, at gøre noget grænseoverskridende eller voldsomt.
Som da en koncertgænger kastede en død persons aske mod Pink under en koncert i London. Eller som alle de overfald, der er beskrevet øverst i denne artikel.
Da koncertgængere udsatte Yakuza for sexistisk chikane, blev det jo netop filmet og lagt på TikTok – inspireret af virale videoer af amerikanske fans, der udsatte Rico Nasty for lignende tilsvininger.
Da en person blev taget for at kaste en telefon efter Bebe Rexha, sagde han efterfølgende, at han gjorde det på grund af »en TikTok-trend«.
Artisterne slår tilbage
Uanset om overfaldene skyldes corona eller koncertgængernes ønske om at gå viralt: Nu ser det ud til, at artisterne er ved at være trætte af dem.
Kelly Clarkson har senest bedt om kun at få diamanter kastet på scenen, mens Adele truede enhver, der turde kaste noget efter hende: »Kast noget efter mig, og jeg slår dig fucking ihjel«.
Og så er der Cardi B, der kontant fyrede en mikrofon tilbage mod publikum, efter at hun blev ramt af en drink.
Omstændighederne bag den situation er lidt uklare (ifølge TMZ havde Cardi B selv bedt om at blive kølet af med vand fra publikum), men reaktionen viser måske alligevel, at en frustration er bygget op blandt verdens popstjerner.
De er, må man gå ud fra, trætte af at få ting kylet i hovedet, når de optræder.
Så inden vi får flere uskønne scener, hvor artister begynder at knytte næverne og flyve ud i publikum, vil vi her gentage en opfordring vi allerede bragte sidste år, da Drew Sycamore og Harry Styles fik objekter i ansigtet:
Lad være med at kaste ting efter kunstnerne.