’Prey for the Devil’: Man kan stille uret efter de utallige jumpscares i drøj ny gyser

I 1973 udkom William Friedkins toneangivende gysermesterværk ’The Exorcist’, baseret på William Peter Blattys roman af samme navn. Trods en blandet anmeldermodtagelse flokkedes amerikanerne i biografen for at se fænomenet, der hurtigt fik prædikatet som den til dato mest uhyggelige film inden for sin genre.

’The Exorcist’ lagde grunden for en evig frygt for små dæmonbesatte piger, og siden har utallige forsøgt at gøre Friedkin kunsten efter. Som regel med tarvelige knock-offs som resultat, men indimellem også med positive overraskelser som tyske Daniel Stamms ’The Last Exorcism’, der blandede found footage med det overnaturlige eksorcisme-element.

Over al forventning blev filmen et massivt hit i 2010 og indtjente cirka 68 millioner dollars på et to millioner dollar stort budget.

Samme succes overgår næppe Stamms nye skud på stammen, ’Prey for the Devil’. I lyset af de seneste års gyserbølge drevet af instruktører som Ari Aster, Robert Eggers, Jennifer Kent og Jordan Peele føles filmen allerede som en forældet sag, der lige så godt kunne være udkommet i 2010, hvor jumpscares-per-minute var det, der satte dagsordenen.

På grund af en global stigning i dæmoniske besættelser har den katolske kirke genåbnet deres skoler for eksorcisme, så præster igen kan blive udlært i det over 400-år gamle ritual at uddrive satan selv. Det er naturligvis kun mandlige præster, som er berettiget til at udøve den.

I centrum står nonnen Sister Ann (Jacqueline Byers), hvis mor blev besat og dræbt af en dæmon, da Ann var barn. Tragedien har plaget hende lige siden, og hun mærker sit kald til at blive den første kvindelige eksorcist.

Sister Ann opsøger skolen i Boston, hvor hun under sine runder på sygegangen danner et stærkt empatisk bånd til den lille pige Natalie (Posy Taylor), som skolens bestyrelse mener er besat af en dæmon.

Father Quinn (Colin Salmon) bemærker Anns talent og drivkraft og tillader hende at deltage i hans undervisning til stor forargelse for de andre præster. Det er kun hendes medstuderende Father Dante (Christian Navarro), som finder hende interessant, og de to danner et buddycop-venskab i eksorcismens navn og et forsøg på at redde stakkels Natalie.

Selvom filmen selv tror, det er et twist, regner man lynhurtigt ud, at den dæmon, der pinte og plagede Anns mor, også har lagt skumle planer for datteren. Replikkerne er grinagtigt platte, men de er så også skrevet af Robert Zappia, der mest har skrevet manuskripter til tegnefilm for børn og ’Halloween H20: 20 years later’.

De mange jumpscares er så åbenlyse, at man kan sætte uret efter dem. Både når det kommer til de falske af slagsen og til dem, hvor det rent faktisk er meningen, man skal blive skræmt. De abnormt høje lyde gør ikke sagen bedre, og størstedelen af CGI-effekterne er hæslige.

Daniel Stamm forsøger sig med en højaktuel girlboss-tematik, der dog virker for søgt. Mere oplagt er det trods alt ikke at gå i brechen for kvinders rettigheder til at … udøve eksorcisme.

Universitetet i Sofia, Bulgarien, tager sig godt ud som eksorcismeskole i Boston. Og Colin Salmons sprøde ASMR-stemme er dejlig at lytte til.

Men ellers er ’Prey for the Devil’ en drøj og udvandet film i en genre, hvis udvikling for længst har passeret den.

---

Kort sagt:
’Prey for the Devil’ er en kedsommelig gyser med jumpscares, man kan sætte uret efter, og filmens girlboss-tematik er fortænkt. Måske skulle ’The Last Exorcism’ have været instruktør Daniel Stamms sidste exorcismefilm.