Kritikken hagler ned over Oscar-showets kryptokunst-hyldest til Chadwick Boseman

Kritikken hagler ned over Oscar-showets kryptokunst-hyldest til Chadwick Boseman
Chadwick Boseman. (Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Årets Oscar-show var lidt af en fuser, og prikken over i’et blev en akavet afslutning, hvor Chadwick Boseman tabte kategorien for bedste mandlige hovedrolle til Anthony Hopkins.

Aftenen bød dog på en anden hyldest til den afdøde skuespiller. En helt unik NFT – også kendt som kryptokunst – var blevet skabt for at kunne blive bortauktioneret i en god sags tjeneste.

Tiltaget faldt dog ikke i god jord. Det digitale værk har derimod mødt voldsom modstand. Det skyldes ikke mindst, at overskuddet af auktionen åbenbart kun går delvist til velgørende formål.

Kunstneren bag, Andrew Oshea, står nemlig til at profitere markant på sit værk, da kun 50% af salget doneres videre til Colon Cancer Foundation (Boseman døde af tarmkræft sidste år).

Samtidig er det kommet frem, at Oshea tilsyneladende ikke selv har designet værket, men derimod har erhvervet sig en billig 3D-model af skuespillerens ansigt, som han derefter har beklædt med en guldtekstur.

Efter den voldsomme kritik har Oshea annonceret, at hans værk nu bliver redesignet, inden det skal bortauktioneres, skriver Deadline.

Det nye design vil ikke længere fokusere på Bosemans ansigt, men vil derimod hylde skuespilleren på anden vis.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af