De sociale medier bobler over med billeder af farverige mundbind. Under sidste uges modeuge var det en helt bevidst accessory. Og på nettet kan man på diverse webshops købe et utal af fancy udgaver af den nye samfundsuniform.
Det kan godt være, at det flere steder i Asien har været en ting i mange år. Men i Vesten skulle der en decideret pandemi til at kaste mundbindet ind i gadebilledet. Og siden Statsministeren i weekenden orienterede om, at vi fra på lørdag skal bære mundbind i al offentlig transport, har flere forhandlere meldt udsolgt af varerne.
Men altså, hvad er egentlig op og ned med de mundbind. Skal man partout køre de der lyseblå hospitalsmasker? Er de flottere udgaver gode nok? Og må man lave sit eget alternativ? Vi har set nærmere på, hvad Sundhedsstyrelsen siger.
Gå efter CE-mærket
Den bedste beskyttelse og det mest effektive værn mod smittespredning er ganske enkelt de der lyseblå kirurgiske engangsmundbind. Ja, dem alle andre har på. På indpakningen skal det stå markeret, at de er CE-mærkede, hvilket er en forsikring om, at beskyttelsesgraden er dokumenteret. Og så skal de have elastikker til ørerne, så du slipper for at fumle for meget med masken, når den skal på. Er du i øget risiko, eller har du symptomer på sygdom, er engangsmundbindet det eneste, du må bruge.
Stofmundbind – bedre end ingenting
Selv om det medicinske mundbind klart er at foretrække, så kan det godt gå hen og blive en halvdyr fornøjelse, hvis du tager offentlig transport hver dag. Og der oplyser Sundhedsstyrelsen, at et »godt stofmundbind er bedre end intet mundbind«. Når det så er sagt, er der visse ting, du skal være opmærksom på. Det er nemlig sådan, at et stofmundbind ikke er produceret efter de industrielle standarder, hvilket betyder, at filtreringsgraden ikke er lige så høj. Og skal du en tur i lufthavnen, er det derfor ikke tilstrækkeligt.
Hvis du nu alligevel har forelsket dig i et af de mange farverige stofmundbind eller har planer om at kreere dit eget, så lyt lige efter engang: Stofmundbindet skal bestå af tre lag tætvævet stof, og så skal det være forsynet med elastikker og sidde tæt til ansigtet, så det både dækker næse og mund. Ellers er det mest af alt til … pynt.
Skraldespand og genanvendelse
Har du valgt at rocke engangsmundbindet, skal du huske, at det ikke er som den engangsskraber, du har liggende hjemme i brusekabinen. Det skal rent faktisk smides ud efter brug. Og ja, det gælder også selvom, du kun tager metroen to stop.
Køber du derimod et stofmundbind, så skal du være opmærksom på, at det er i en kvalitet, der holder til at blive vasket mange gange ved mindst 60 grader. Og ligesom med engangsmundbindene gælder det hver gang, du har brugt det. Stofmundbindet styrer på den måde udenom skraldespanden. Til gengæld er du nødt til at opbygge et lille stash, så du har mulighed for at udskifte til et friskt mundbind i løbet af dagen.
Det hjemmesyede mundbind
Hvis du gerne vil sy dit eget mundbind, så skal du være opmærksom på, at der gælder de præcis samme krav som til de stofmundbind, du kan købe i butikkerne. WHO og flere udenlandske sundhedsmyndigheder har udarbejdet udførlige guides til, hvordan du gør det. Og det lyder faktisk rimelig overkommeligt.
Alt du skal anskaffe dig er lidt ståltråd til næseklemmen og stof af en relativt tætvævet bomuldskvalitet, så det kan holde til at blive vasket. Det er med andre ord ikke lige her, du skal fremvise dine nye strikke-skills. På den britiske regerings hjemmeside finder du en rimelig simpel guide til, hvordan du bærer dig ad ved symaskinen. Og de lover, det også er for begyndere.