Thom Yorke? Er det ikke bare sådan en lappeløsning, når NorthSide snuppede Radiohead i 2017? Han spiller jo ikke engang særlig ofte Radiohead-sange, når han giver solokoncerter…
Sådan kunne man meget pessimistisk se på dagens afsløring af, at Roskilde har booket Thom Yorke til næste års festival. Men det er synd (og helt forkert) at begrænse Yorke til at være ‘ham fra Radiohead’ og ignorere, at han er en af vor tids største musikalske begavelser. Siden 90’erne har han konstant været på kunstnerisk forkant, og i dette århundrede har han også vist, at han er en vanvittigt velovervejet skikkelse, hvad gælder solomateriale.
Her er fem årsager til, at Thom Yorke solo er en fantastisk booking af Roskilde Festival.
1. En af århundredets bedste vokalister
Vi kan jo starte med det, der er åbenlyst, selv hvis man kun er bekendt med Thom Yorke som sanger i Radiohead. Og det er, at han har en vanvittigt udtryksfuld stemme. På stort set hvert eneste Radiohead-album har han fundet en ny måde at bruge sin vokal på, og hans stemme er altid en af nøglerne til, at bandet gang på gang formår at give lyttere verden over en klump i halsen. Så selvfølgelig er han også en medrivende vokalist i et utal af andre kontekster.
I 1998 begyndte han at låne sin vokal ud til andre musikere, og det har nærmest altid fungeret formidabelt. Hans stemme kan føles så fjern og så indadskuende, men alligevel formår den altid at gribe fat om musikken med et jerngreb. Instrumentalt er den jazzede ‘Rabbit in Your Headlights’ af Unkle et rimelig afklaret, roligt nummer, men takket være Yorkes vokal bliver det et af triphop-gruppens mest intense (og mest afholdte) tracks. Duetter med Drugstore, PJ Harvey og Björk har opsat interessante, fængslende dynamikker. Og vi må endelig ikke glemme hans optrædener på en håndfuld Modeselektor-sange, der gav tysk IDM en lyd, den hverken har haft før eller siden.
I supergruppen Atoms for Peace stod alle medlemmer for sangskrivningen, men der er ingen tvivl om, at sangene ikke havde haft samme vellykkede patos, hvis de havde fået en anden end Thom Yorke til at synge det. Selv når han laver et horror-soundtrack (‘Suspiria’), et felt hvor de fleste musikere nok ville lade musikken være 100 procent instrumental, fik han på gåsehudsfremkaldende vis integreret sin stemme på en række tracks.
Alene at opleve denne unikke stemme live er en oplevelse, man ikke har lyst til at snyde sig selv for. Da Yorke i 2017 var i Danmark med Radiohead, var hans stemme en fryd at overvære, og selv de helt gamle klassikere fik nyt liv.
2. En visuel visionær
Når man snakker om Radioheads visuelle side er navnet, der oftest vil blive nævnt, nok Stanley Donwood, der tit er blevet beskrevet som bandets sjette medlem grundet hans mindeværdige artwork – ikke blot til gruppens album, men også til singler. Men det er værd at bemærke, at al Donwoods Radiohead-kunst er udarbejdet i samarbejde med Thom Yorke. Det var også Yorke, der i sin tid håndplukkede Donwood, og de to har i samarbejde defineret en væsentlig del af bandets visuelle udtryk i over 25 år.
Donwood og Yorke har også samarbejdet om kunst i en række sammenhænge uden for Radiohead. Mest mærkbart har de stået for illustrationerne til Yorkes to soloalbum ‘Tomorrow’s Modern Boxes’ og ‘Anima’. Og Thom Yorke har også et øje for visuelt akkompagnement, når det gælder koncerter. Her får han assistance af den audiovisuelle komponist og kunstner Tarik Barri, der har en farverig, nærmest spirituel æstetik kørende i mange af sine værker. De to har arbejdet sammen i mange år, og det vil de fortsat gøre til sommerens Tomorrow’s Modern Boxes-koncerter. Hvis man lige vil blive ekstra spændt på koncertens visuelle dimension, kan det anbefales at tjekke Tarik Barris Instagram, hvor han har delt en håndfuld videoer og billeder bag scenerne.
3. En elektronisk dystopist
Unkle-samarbejdet fra 1998 er måske et nummer, der i retrospekt fortalte mere om Thom Yorke som musiker, end man skulle tro – for det tydeliggjorde også Yorkes forkærlighed for elektronisk musik, der senere ville være definerende for hans videre output, både med og uden Radiohead.
Efter udgivelsen af rockmesterværket ‘OK Computer’ i 1997 blev Yorke desillusioneret over for rockmusikkens mytologi. I stedet søgte han mod elektroniske toner fra kunstnere som DJ Shadow, Autechre og Aphex Twin. Han ønskede, at Radiohead skulle bevæge sig væk fra traditionel sangskrivning over mod en stil bygget omkring teksturer og lydbilleder. I sidste ende fik vi selvfølgelig en mellemting i form af den genredefinerende ‘Kid A’, men Thom Yorkes kærlighed for det elektroniske har aldrig ophørt.
De seneste år er han fortsat i samme spor, og hans musik er kun blevet mere glitchet og abstrakt. Yorkes solodebut ‘The Eraser‘ lod ham for alvor udforske nogle minimalistiske, robotagtige lydbilleder med hæsblæsende succes. Den klaustrofobiske, indelukkede stemning på ‘Amok’ stammede klart fra Yorkes brug af elektroniske virkemidler, og på den seneste ‘Anima’ er de intense technobeats også centrale.
Og så må vi ikke glemme, at Thom Yorke netop tager forbi Roskilde under navnet ‘Thom Yorke Tomorrow’s Modern Boxes’ – og ‘Tomorrow’s Modern Boxes’ er da netop det album, hvor de elektroniske dystopier bliver mest omklamrende og faretruende, hvilket helt klart antyder, at vi får os en turbulent koncert på Arena. Dertil har Yorke brugt sin erfaring med dystre lydbilleder til at remixe numre af kunstnere som MF Doom, Major Lazer og Liars.
Hans koncert bliver sandsynligvis med fokus på de digitale lyde, og hvis det bare er halvt så medrivende live, som det er på album, kan man se frem til en uforglemmelig koncert.
4. En stemningsskabende komponist
I Radiohead bliver musikken som regel skrevet af alle fem medlemmer i bandet, men hvis der er én fra gruppen, der oftest bliver kaldt »komponist«, er det… Jonny Greenwood.
Ja, Jonny Greenwood kom altså først, hvad angår den status, først og fremmest fordi han siden 2003 har komponeret musik til film som ‘Bodysong’, ‘There Will Be Blood’, ‘Phantom Thread’ og ‘You Were Never Really Here’.
Men det handler nu altså ikke om at komme først. Både Yorke og Greenwood er fremragende komponister, og hvis Greenwood ikke havde bevæget sig ud i filmscores, ville Yorke nok næppe have gjort det heller. Yorke har selv sagt, at han var jaloux over Greenwoods filmmusik, men at han også følte sig intimideret.
Selv om Greenwoods store evne virkede afskrækkende, vovede Yorke sig alligevel ud i feltet, da han skulle komponere musikken til Luca Guadagninos genindspilning af gyser-kultfilmen ‘Suspiria’. Det resulterede i et alsidigt musikalsk værk, der effektivt vakte skræk og rædsel.
Det er en ny side af Thom Yorke, vi ser udfolde sig, men det lader til, at han er interesseret i at fortsætte denne vej. Blandt andet skrev han den smukke komposition ‘Don’t Fear the Light’, der er et stykke i tre dele opført af to klassiske pianister i Philharmonie de Paris tidligere i år. Og selv om det seneste album, ‘Anima’, er et mere typisk Thom Yorke-værk, fik det altså følgeskab af en formidabel 15 minutter lang musikfilm instrueret af selveste Paul Thomas Anderson – så den er altså også skrevet med henblik på at være et stykke filmmusik.
Vil vi få elementer af klassisk musik på Arena? Det er ikke lige til at sige på forhånd. Det bliver næppe et stort orkestershow eller noget, men det ville da ikke være underligt, hvis Yorkes nyeste besættelse fik lidt indflydelse på hans virke som livekunstner.
5. En evigt helhedsorienteret kunstner
Thom Yorkes output er så varieret, at det kan være svært at sige noget, der gælder over en bred kam. Men der er dog i et vist omfang et overordnet etos, der går igennem stort set hele hans karriere – han er nemlig altid fokuseret på at skabe værker, der fungerer som en samlet enhed.
Hvad end det er med Radiohead, solo eller med Atoms for Peace, er hans album sammenhængende, og de har hver deres unikke identitet. Han kæler for detaljerne, og intet er ligegyldigt for ham – ikke sangnavnene, ikke artworket, ikke hvilken specifik synthlyd, han skal anvende i en bestemt passage, og heller ikke måden musikken bliver udgivet på.
Denne tilgang til musikken gør Yorke til et konstant berigende bekendtskab. Der er altid noget nyt at sætte pris på, hvis man vender tilbage til et af hans værker. Og det gælder også, når han optræder live. Han har aldrig før været i Danmark som soloperformer, ej heller med Atoms for Peace, men med Radiohead går koncerterne altid op i en højere enhed – læs blot vores anmeldelser af deres tidligere optrædener på NorthSide, på Roskilde Festival og i K.B. Hallen.
Men umiddelbart er der lagt i støbeskeen til en overdådig optræden fra Yorke på Arena. Han tager sin langvarige samarbejdspartner Nigel Godrich med til at spille keyboard, bas og guitar, og som sagt vil talentfulde Tarik Barri stå for visuals til showet. Som om det ikke er nok, vil Barri mixe alt dette live, så det kan udvikle sig organisk sammen med musikken.
Thom Yorke er en fantastisk booking, og hans show vil formentlig være ulig noget andet, man kan opleve til sommer.
Læs også: Roskilde Festival afslører 12 nye navne – Pusha-T, Thom Yorke m.fl.
Læs også: Roskilde Festival: Her er vores fem favoritter i dagens bandpakke