‘The Disaster Artist’: James Franco er frygtløs i film om verdens dårligste film
Der findes så meget bras derude. Utallige samlinger af levende billeder med dårligt skuespil, billige kulisser og tynde historier, som nogen har kæmpet for at kalde film. Men det kræver ganske særlige omstændigheder – og ganske særlige personligheder – at lave en film så dårlig som ’The Room’. Den er så udueligt lavet, at man ikke fatter, at den eksisterer. Den er så dårlig, at den næsten er… god?
’The Disaster Artist’ fortæller historien om, hvordan Tommy Wiseau kastede sig ud i at lave sin egen spillefilm, og hvor galt det gik. Siden mestermakværkets katastrofale premiere i 2003 har ’The Room’ mystificeret og underholdt et større og større kultpublikum. De ligger flade af grin over, hvad der mest ligner resultatet af uintelligente rumvæsners forsøg på at mime menneskelig adfærd.
Tommy Wiseau er instruktøren, produceren, manuskriptforfatteren og pengemanden bag ’The Room’, og han indtog også selv hovedrollen. Han er et mysterium. Ingen ved, hvor pengene kom fra. Ingen ved, hvor hans tykke accent stammer fra. Ingen ved, hvor gammel han i virkeligheden er.
Den meget morsomme ’The Disaster Artist’ kunne nemt være blevet en film, der pegede fingre af udueligheden og den åbenlyse narcissisme. Men Tommy Wiseau portrætteres som et såret individ, der brændende ønskede at se sig selv på det store lærred som en ærkeamerikansk helt og ikke den skurketype, folk ellers så ham som.
’The Disaster Artist’ er baseret på vennen Greg Sesteros bog af samme navn. Greg spillede den anden hovedrolle, Mark, i ’The Room’, og i filmen her spilles Greg af Dave Franco, instruktør James Francos lillebror. James Franco indtager selv stjernerollen som Tommy Wiseau.
At turde kaste sig ud i at instruere sig selv med den accent vidner om ærefrygtindgydende frygtløshed. Tommy Wiseau er også frygtløs. Desværre er han samtidig talentløs. Men James Franco kender nødvendigheden af evnen til ikke at lytte til nej-sigerne. Han kender til de gyldne vrangforestillinger om sig selv, som skal til for overhovedet at have en chance for at blive succesfuld skuespiller eller instruktør.
Derfor gemmer James Franco på stor kærlighed til de håbløse mennesker bag ’verdens dårligste film’, og ’The Disaster Artist’ er blevet et rørende portræt af en flok drømmere fra Hollywoods skygger, der får realiseret drømmen på den absolut mest usandsynlige måde. Det er en historie, vi alle kan relatere til.
Det er en fornøjelse at sidde i biografen og nyde ironien i, at en af de dårligste film nogensinde nu har affødt en ganske glimrende en af slagsen.
Kort sagt:
En hyldest til talentløs passion. Historien om tilblivelsen af verdens dårligste film fokuserer mere på the artist end the disaster, og ’The Disaster Artist’ er blevet en film om passion for kunst, lavet med respekt for kunstneren, selvom kunstneren laver lortekunst.
Læs også: Greg Sestero fra ‘The Room’ fortryder overhovedet ingenting
Læs også: James Franco: »Jeg identificerede mig mere med Tommy Wiseau, end jeg har lyst til at indrømme«