Jussie Smollett erklærer sig uskyldig i at have iscenesat sit eget overfald

Jussie Smollett erklærer sig uskyldig i at have iscenesat sit eget overfald
Jussie Smollett i promobillede fra 'Empire'. (Foto: Michael Lavine/FOX)

Der var ingen, der havde forudset, hvilken drejning det ville tage, da ’Empire’-skuespiller Jussie Smollett stod frem som offer for en voldelig hate crime. Tidligere på måneden blev han tiltalt for 16 lovbrud i forbindelse med selv at have iscenesat overfaldet.

I går fremstod skuespilleren for retten og erklærede sig uskyldig i samtlige anklagepunkter, fortæller Deadline. Det sker på trods af det omfattende bevismateriale, anklageren har fremvist i forbindelse med sagen. Blandt andet er der tale om en lang sms-korrespondance mellem Smollett og hans angiveligt medsammensvorne Olabinjo og Abimbola Osundairo, hvor de diskuterer koordinering af udråb og indkøb af kasketter med Make America Great Again-logoet.

Jussie Smollett er lige nu løsladt mod en 100.000 dollars kaution. Han risikerer op til tre års fængsel og en bøde på 25.000 dollars per tiltale.

Lyt til vores nye podcast SOUNDVENUE STREAMER: Om ‘Leaving Neverland’, ‘Triple Frontier’ og Hollywood vs. Netflix

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af