Distortions broløft vender tilbage – et minuts stilhed for Djuna Barnes

Distortions broløft vender tilbage – et minuts stilhed for Djuna Barnes

I ‘gamle dage’ var broløft en fast Distortion-tradition: Altså at løfte Knippelsbro og så holde intenst bro-rave i et par minutter, inden trafikken igen skulle gå sin gang.

Man skal helt tilbage til 2011 for at finde festivalens seneste broløft, men i år vender traditionen tilbage inklusiv en gadefest under Knippelsbro.

Eventet går ned lørdag den 3. juni, hvor Distortion og Kulturtårnet fejrer Knippelsbros 80-års fødselsdag med gadefest under broen efterfulgt af et broløft, der starter med et operakor efterfulgt af ‘One Minute Rave Silence’ til ære for Djuna Barnes, som gik bort tidligere på året.

»Maria Djuna Barnes og Kjeld Tolstrup var de allerstørste dj’s i det københavnske klubmiljø i 00’erne. Deres musikalitet og personlighed spillede en kæmpe rolle for udviklingen af hele Distortion. I 2011 ærede vi Kjeld med et stort fyrværkeri. I 2017 ærer vi Djuna«, udtaler Thomas Fleurquin, stifter af Distortion.

Spacecamp, Wolfram Amadeus og Master Fatman spiller til festen under broen – tjek tidsplan og det fulde program på eventets Facebook-side HER.

Efter arrangementet fortsætter festen til Distortions Final Party på Refshaleøen.

Distortion x Kulturtårnet: Knippelbros 80 års fødselsdag
3. juni: 15.00-19.00
Kulturtårnet på Knippelsbro
Læs mere på Facebook

Læs også: Distortion afslører årets fulde musikprogram – nye navne til Ø’en, gaden og Club

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af