CPH:DOX: ‘The 50 Year Argument’

At Martin Scorsese kan skære glimrende dokumentarfilm, ved vi blandt andet fra den fængende ’George Harrison: Living in the Material World’ og Rolling Stone-værket ’Shine a Light’.

Det er derfor med visse høje forventninger, at man sætter sig til rette for at se Scorsese og David Tedeschis ode til den legendariske magasinpublikation New York Review of Books, ’The 50 Year Argument’. Og så meget desto mere skuffer det undervejs, at dokumentaren aldrig hæver sig over jævn historieundervisning med en snert af selvsmagende sentimentalitet.

Siden 1963 har New York Review of Books udmærket sig ikke bare som et fyrtårn inden for bogverdenen, men et pejlemærke for moderne journalistisk samfunds- og kulturkritik. Prominente forfattere, poeter og journalister som Robert Lowell, Susan Sontag, Norman Mailer, Derek Walcott og Gore Vidal har i årenes løb givet deres besyv med omkring alt fra Proust til Viet Cong, racediskrimination i USA til Egyptens fejlslagne demokrati, og magasinet har opnået en velfortjent mytisk status, der på alle måder er rasende interessant at dykke ned i.

Desværre føles ’The 50 year argument’ til tider vitterligt 50 år lang i spyttet, når filmen forsøger at proppe halvanden time med snart sagt hver en historisk milepæl, hvert et signifikant politisk essay og digtudgivelse i magasinets gyldne historie. Krydret med interviews af journalisterne og forfatterne bag og kommentarer fra New York Review of Books-redaktøren Robert Silvers, som har været med fra magasinets første udgivelse.

Alle de dybdeborende artikler og blændende skarpe skribenter til trods bliver Scorseses film udmattende i sin endeløse repetition, og det er svært ærgerligt. Man fornemmer tydeligt instruktørens egen iver og beundring for sit emne, men i stedet for at smitte sit publikum med selvsamme begejstring spænder instruktørernes gode intentioner ben for et for alvor fængslende portræt af den litterære magasininstitution.

I stedet for gennem talløse personinterviews at markere New York Review of Books enorme journalistiske spændevidde, savner man en indsigt i, hvorfor og hvordan magasinet er og bliver sammensat, som det gør. Hvilke tanker ligger til grund for det eklektiske miks af sydende samfundskritik og boganmeldelser? Hvordan har folkene bag udvalgt bidragsyderne, fra de politisk udstødte provokatører til de ukendte digterspirer?

Og ud over at have givet anledning til ophedede cocktaildebatter blandt den venstreorienterede kulturelite i Pulitzer-prisvindende forfatteres Upper East-side lejligheder, hvordan har magasinet så direkte påvirket de politiske vinde? Sidstnævnte berøres, men Scorsese lader sine fortællere på skærmen fortabe sig i historieundervisning snarere end at analysere på de vægtigste artiklers reelle gennemslagskraft.

’The 50 argument’ lægger ellers godt ud med en monolog om, hvordan den menneskelige hjerne optager og lagrer information – information, som vi umuligt kan lagre objektivt, da alle vores minder af og meninger om verdens tilstand uvægerligt formes af en subjektiv nyhedsformidling. Hvorfor New York Review of Books’ filosofi altid har været, at et fællesskab af engagerede læsere er essentielt for samfundets kollektive nyhedsdiskurs.

Synd og skam, og i sidste ende bitterligt ironisk, at Martin Scorsese og David Tedeschi med ’The 50 Year Argument’ ikke selv har formået at skabe en dokumentar om verdens måske bedste og mest indflydelsesrige litterære magasin, der for alvor pirrer denne ellers så påvirkelige menneskehjerne.