Yung vækker minder om Kurt Cobain på skudsikker ep
Det lille britiske pladeselskab Tough Love har fat i den rigtige ende, når det kommer til danske signinger. Det er kun få måneder siden, at de udsendte Communions’ suveræne anden ep, og nu er turen kommet til deres lige så fremadstormende aarhusianske punkkollegaer i Yung.
Var du, som undertegnede, blæst bagover af det under et år gamle debutalbum ‘Falter’, vil dette unægteligt føles som en ‘så-bliv-da-for-helvede-nede’-uppercut og en støvle i ribbenene til lige at sikre, at man har forstået essensen: At Yung ikke er nogen døgnflue. Og for nytilkommere er det her måske Mikkel Silkjær Holms defining statement: Seks nærmest skudsikre sange, der eftertrykkeligt viser omverdenen, hvilket stof, han er skåret af.
Du har måske allerede hørt den nærmest episke, svimlende singleforløber ‘Blue Uniforms’ og enkelte andre af numrene luftet live hen over sommerens festivalhærg. Men ep’en indbyder faktisk i sin helhedsskikkelse til at tage de store fagter i brug, når man skal til at beskrive lyden og det talent, Holm sammen med sit lille og efterhånden tæt sammenspillede band repræsenterer. Produktionen har fået et lille, men hørbart løft, og det bliver under alt det velgørende skramleri tydeligt, at der pulserer en ikke uanseelig grunge-åre under huden på den unge Holm.
Skeptisk? Det er især noget med den rastløse måde, guitarerne knaser på, og hans vrængende levering, der sender tankerne i ligelig fordeling mod et par legender som salig Jay Reatard og, fandme, Kurt Cobain. Frances Farmer lurer altså rundt om hjørnet, men hun lader denne gang ikke sin hævneriske harme gå ud over Seattle, men snarere en vis midtjysk hovedstad. Hvis sådanne sammenligninger stadig virker en kende overfrankerede, så spring en gang til ep’ens lukker ‘Too Good For You’ og få et start-90’er-deja vu leveret direkte til hjernebarken.
Kun på den alenlange ‘Offshore’, hvor tempoet er sat ned, og bandet forsøger sig med lange, instrumentale passager og soli føles det som om, at bukserne ikke helt holder, men alligevel gør nummeret sig som et godkendt lille frikvarter oven på det foregående kvarters intense udladninger.
Kort sagt:
Yung følger i fodsporen på Tough Love-labelmakkerne i Communions med en næsten skudsikker ep, der eftertrykkeligt viser omverdenen, hvilket stof Mikkel Silkjær Holm og hans drevne, tætsammenspillede band er gjort af. En bedre produktion løfter sløret for en udtalt grunge-inspiration hos den unge Holm. Det er ikke ofte, man skal hive sammenligninger med salige koryfæer som Jay Reatard og Kurt Cobain op, for at de mister deres værdi, men i Yungs tilfælde er det fuldt fortjent.
Læs anmeldelse: Yung på Roskilde Festival