Kanye West optræder live for første gang i et år – se video fra Kid Cudi-koncert

Kanye West optræder live for første gang i et år – se video fra Kid Cudi-koncert
Kanye på Coachella, 2016. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Det er et lille års tid siden, at Kanye West måtte aflyse resten af sin planlagte Saint Pablo-turné for kort efter at blive indlagt på hospitalet. Han har medvirket på forskellige tracks siden hændelsen, senest i sidste uge, hvor han dukkede op som feature på Cyhi The Prynce-nummeret ‘Dat Side’, og nu har han for første gang siden Saint Pablo-turnéen vist sit ansigt på en scene.

Kid Cudi havde Kanye med på scenen under sin weekendkoncert i Chicago, og de optrådte sammen med nummeret ‘Father Stretch My Hands Pt 1’ fra Kanyes ‘The Life of Pablo’-album. Og den storsmilende Kanye virker glad for at være tilbage.

Sidst Kanye West optrådte live var den 20. november sidste år, hvor koncerten efter tre numre blev afsluttet med en af Kanyes famøse rants, der dengang langede ud efter Beyoncé, Jay-Z og Hillary Clinton.

Tidligere har Kanye og Cudi været i en mindre Twitter-fejde, men de skulle være gode venner igen, og tidligere i år gik der rygter om et fællesalbum.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af