Kit Harington tvinges ud i en walk of shame i ‘Saturday Night Live’-promo

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den kommende lørdag aften skal ‘Game of Thrones’-stjernen Kit Harington være gæstevært på ‘Saturday Night Live’. Og opvarmningen er hermed startet.

I den sjove teaser til lørdagens show sidder Leslie Jones på en Dragonstone-trone lavet af papkasser iført en blond paryk og beder Kit Harington om at bøje knæene i ægte Daenerys-stil. Da Harington – eller rettere Jon Snow – nægter (»Hvad laver vi egentlig her?«), tvinger hun ham ud i den famøse walk of shame, som Cersei måtte pines med i seriens femte sæson.

»SHAME«, råber Jones og ringer med klokken, mens der bliver kastet donuts på Harrington, som er hoppet i et nøgenkostume – ventetiden til ottende og sidste sæson af serien har tilsyneladende varet lidt for længe…

‘Game of Thrones’ får premiere på HBO Nordic og C More 15. april.

Find hele vores ‘Game of Thrones’-optakt HER.

Læs også: De største øjeblikke i de syv ’Game of Thrones’-sæsoner rangeret – fra kæberaslende twists til legendariske flammetaler

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af