’Ung og smuk’
På en strand i Sydfrankrig slanger en teenagepige sin solbrune krop. Vandet blinker som tusind stjerner, og sollyset flimrer i middagsheden. Den unge Venus smider bikinitoppen, uvidende om at hendes lillebror lurer på hende.
Det er hverken første eller sidste gang, at broderen Victor (Fantin Ravat) spionerer på sin smukke søster Isabelle (Marine Vacth). Senere på dagen, mens resten af familien sover til middag, titter han sågar gennem dørsprækken, mens Isabelle onanerer på sin seng. Storesøsterens seksualitet er ved at springe ud i lys lue, og lillebroderen præsenteres som publikums nysgerrige øjne på begivenhederne. Dog blot for stort set at forsvinde ud af handlingen et kvarter senere.
François Ozons ’Ung og smuk’ slår dermed en noget ujævn tone an i sit første akt, hvor Isabelle og hendes familie præsenteres i det idylliske franske sommerland. Isabelle fordriver dagene med at forføre den veltrænede tyske turist Felix og har lovet Victor at fortælle ham om oplevelsen, når hun mister sin mødom. Men den første gang bliver en skuffelse for Isabelle, som undervejs ser misbilligende på sig selv udefra, mens Felix imiterer en klodset Duracell-kanin i strandsandet.
Herefter springer vi frem til efteråret, hvor Isabelle i al hemmelighed er begyndt at arbejde som escortpige ved siden af studierne på Sorbonne-universitet. Hvorfor? Det vides ikke. Isabelles kunder er ofte stive forretningsmænd, som skiftevis behandler den mindreårige prostituerede med overdreven nænsomhed og kølig arrogance på baggrund af hendes manglende indlevelse i sengen.
En vinterdag lider den unge forførerskes nyfundne karriere et alvorligt knæk, da en ældre melankolsk herre opgiver ævred midt i selve sexakten. Fra den frydefulde ’la petite mort’ til slet og ret ’mort’. Isabelle panikker og stikker af fra hotelværelset, men et overvågningskamera fanger hende, og katten er ude af sækken. Moderens temperament koger over, og da Isabelle i et barnligt anfald af rebelsk trods ublu lægger an på sin stedfar, hives pigebarnet til psykolog. Men Isabelle er en maske af indifferent ligegyldighed. Har hun simpelthen prostitueret sig selv af ren og skær kedsomhed?
’Ung og smuk’, en slags moderne udgave af Buñuels klassiker ’Dagens skønhed’, er bygget op i fire akter med hver sin titelsang. En fin ide, der dog ikke udnyttes af Ozon, som virker mere interesseret i at zoome ind på Isabelles suggestive mund og stramme teenagekrop end at fortælle en egentlig historie med nogen form for psykologisk indlevelse.
Isabelle lades underligt i stikken og fremstår som en tom skal uden bevæggrunde eller holdninger. Hvem er hun, andet end en forkælet teenager? Og er hendes historie relevant som mere end filmisk forspil for det sultne spektrum af franskelskende mandlige biografgængere?
Jeg er efterhånden ganske træt af franskmændenes evige fascination af at udstille underskønne teenagepigers seksualliv på film i kunstens hellige navn.
Filmens sidste del, som den altid magnetiske Charlotte Rampling medvirker kort i, slår en fin krølle på handlingen, foruden hvilken ’Ung og smuk’ var gået i glemmebogen hurtigere, end rulleteksterne var endt. Det er denne moralske sløjfe, der sætter Isabelles skæbne i et større perspektiv og endelig formår at pirre både hjerne og lemmer.
Alligevel fremstår ’Ung og smuk’ desværre så flygtig som en midaldrende fransk instruktørs våde eftermiddagsdrøm.
Kort sagt:
François Ozon lader endnu engang sit kamera kæle for en smuk og forførende teenagepiges solbrune ynder. Men i modsætning til hans yderst vellykkede ’Swimming Pool’ føles ’Ung og smuk’ – om en seksuelt eksperimenterede skønhed både uforløst og lettere vammel.
Læs også: Kvælende paranoia i serien ‘The Honourable Woman’