The Losers’ Club vender tilbage 27 år senere i første trailer til ’It: Chapter Two’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

27 år er gået, og The Losers’ Club er vendt tilbage til Derry for at indfri deres løfte om at gøre en ende på ondskaben. Således begynder ’It: Chapter Two’, hvor første kapitel i form af den succesfulde Stephen King-filmatisering ’It’ slap i 2017 – eller i narrativets verden: 1989.

Taberslænget er således også blevet voksne, og børnene er derfor blevet til blandt andre Jessica Chastain, James McAvoy og Bill Hader. Andy Muschietti er tilbage i instruktørstolen, og den dansende dræberklovn Pennywise spilles fortsat af Bill Skarsgård og hans hjemsøgende smil – »stærkere og ondere end nogensinde før«, lyder det fra Warner Bros.

Den første teaser-trailer slår i allerhøjeste grad tonen an for endnu en gåsehudsgarant, der får dansk premiere den 5. september.

Læs også: Alt det, Stephen King har gjort mig dødsensangst for (og hvorfor, jeg ikke ville undvære dem)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af