‘Watchmen’-stjerne: »Da jeg nåede til side 5 i manuskriptet, var jeg bare sådan ’Yo!’«

‘Watchmen’-stjerne: »Da jeg nåede til side 5 i manuskriptet, var jeg bare sådan ’Yo!’«
'Watchmen'
Foto: Mark Hill
Skuespillerne i Damon Lindelofs allerede stærkt hypede ’Watchmen’-serie på HBO er begejstrede for at være med til at sætte USA's racespændinger på dagsordenen og for at udforske menneskets komplekse moralske sider. Vi har mødt Regina King, Yahya Abdul-Mateen II, Jean Smart, Jeremy Irons og Hong Chau i New York.

En lille sort dreng sidder alene i biografen og ser en stumfilm, hvor en sort sherif arresterer en hvid tyv og hyldes af de hvide mennesker i kirken. Men fantasien bliver afbrudt, da der lyder en eksplosion i biografen, og drengens forældre tager ham med udenfor. Her er raceoptøjerne i Tulsa i 1921 i fuld gang. Grupper af hvide mennesker skyder sorte og sætter ild til deres huse, og flyvemaskiner smider brandbomber.

Sådan starter Damon Lindelofs serie ‘Watchmen’, der bruger den virkelige massakre, hvor mellem hundrede og 300 sorte lokalborgere blev dræbt, som afsæt for en nutid fortælling om racespændinger i USA. Tilbage i Tulsa, Oklahoma følger vi det eskalerende opgør mellem white supremacy-gruppen Seventh Kalvary og en maskeret politistyrke, som får assistance fra maskerede hævnere i familie med antiheltene fra Alan Moore og Dave Gibbons kanoniske tegneserie ‘Watchmen’ fra 1986.

Indledningen med Tulsa-massakren var en af årsagerne til, at Regina King ikke tøvede et sekund med at sige ja til at spille hovedrollen som den pensionerede politibetjent Angela Abar, der dog ikke er mere pensioneret, end at hun i hemmelighed hjælper politiet med opklaringen af et racerelateret mord i skikkelse af hævneren Sister Night.

»Vi gentager ofte de samme historier om den sorte amerikanske oplevelse igen og igen«, siger King, da vi møder hende og en håndfuld af seriens andre skuespillere i New York.

»Jeg og min søster, som er min producermakker, har i årevis talt om, at der er så mange andre historier: Fra Black Wall Street (et andet navn for massakren i Tulsa) til Hannibal og Harlem-renæssancen. Hvorfor er der ikke nogen med mere magt end os, der fortæller de historier? Så da jeg nåede til side 5 i manuskriptet til ‘Watchmen’, var jeg bare sådan ‘Yo!’. Sikken indgang til det univers og sikken måde at forbinde prikkerne på til den virkelige verden – fra hvor vi har været, til hvor langt vi ikke er kommet. Det var genialt«.

Regina King og Yahya Abdul-Mateen II i ‘Watchmen’. (Foto: Mark Hill)

Også Yahya Abdul-Mateen II, der spiller Angelas mand, Cal, er begejstret over åbningsscenen.

»Jeg er glad for, at optøjerne i Tulsa er med i serien, for mange mennesker kender ikke til den del af historien. Vi kommer til at se i serien, at vi 100 år senere stadig er påvirket af konsekvenserne af den frygtelige begivenhed«, fortæller Abdul-Mateen.

Han ser ‘Watchmen’ som en »direkte refleksion« af tiden.

»Mange mennesker kæmper med identitet eller bliver afkrævet at vælge side. I vores serie er temaet om white supremacy i forgrunden. Jeg er virkelig glad for, at vi tackler det emne lige på og hårdt og viser, at der er en sygdom og en ondskab, der skaber opbrud og spændinger i vores land lige nu. Serien beder os se os selv i spejlet og erkende, at her er vi, og her har vi været i lang tid i det her land. I ‘Watchmen’ er alle gemt bag masker, ligesom vi i vores tid gemmer os bag de masker, der er vores tastatur eller institutionel racisme og undertrykkelse«.

Vores mange masker

Masker – og hvem vi bliver, når vi tager dem på – er et andet centralt tema for serien, som skuespillerne var optaget af.

»I bare det første afsnit ser vi Angela bære tre forskellige masker: Kvinden, der fortæller om sit arbejde på sin datters skole. Kvinden, der er sammen med Cal, som vi har talt om er essensen af Angela, hvor hun føler sig mest tryg. Og Sister Night. Jeg ser hende som en repræsentant for alle mennesker. Vi skifter vores masker hele tiden«, siger Regina King.

Jean Smart i ‘Watchmen’. (Foto: Mark Hill)

»Psykologien ved at bære masker er interessant, da de kan få os til at handle på vores mørkere impulser, fordi vi ikke føler os ansvarlige for noget, vi gør«, siger Jean Smart, der spiller en af de få gengangere fra tegneserien, Laurie Blake. Hun var i tegneserien en af de maskerede helte, der som teenager blev kæreste med den nu Mars-boende superhelt Dr. Manhattan. I serien er hun blevet en hårdkogt FBI-agent, der jagter de forbudte maskerede hævnere – men stadig længes efter ekskæresten, hvilket Smart betegner som »bizart, usundt og trist«. Måske netop i et forsøg på at distancere sig fra sin fortid hader Laurie maskerne og gør grin med betjentene, der har dem på.

»Men lige så meget som hun afviser den del af sin fortid, tror jeg også, hun savner den. Hun vil ikke indrømme, at hun er i benægtelse over en masse ting. Det er hendes maske«, siger Smart.

Ikke ‘Sesame Street’

Jeremy Irons spiller en anden genganger fra originalen, Adrian Veidt aka Ozymandias, som i tegneserien endte atomkrigen ved at kreere en falskt blæksprutte-rumvæsenangreb med millioner af dødsfald til følge. I serien lever Veidt isoleret på et middelalderslot i et teknologifrit univers i en sidehistorie, der i de første afsnit minder mere om et periodedrama end en superheltefilm.

»Jeg tror, han føler skyld over sine handlinger, men han har også en arrogance omkring det. Mest af alt tror jeg, han keder sig og gerne vil ud af situationen«, siger Irons om sin karakter. Om Veidts handlinger var rigtige eller forkerte, vil han lade være op til seerne.

»Jeg dømmer aldrig mine karakterer, for jeg tror ikke, mennesker dømmer sig selv. Man handler, som man mener er rigtigt i situationen«.

Jeremy Irons i ‘Watchmen’. (Foto: Colin Hutton)

Sådan har Hong Chau det også med sin karakter, den mystiske biotech-virksomhedsejer Lady Trieu, der ifølge Chau har forbindelser til tegneseriens Vietmam-spor og har “et regnskab at gøre op”.

»Jeg prøver ikke at tænke på karakterer i forhold til, om de er gode eller onde, for i virkeligheden indeholder vi alle begge kvaliteter og alt, der ligger imellem. Noget af det, jeg virkelig beundrer Damon Lindelof for, er, at han trives i gråzonerne og lader publikum selv beslutte, hvad de mener om en karakter i en given situation«, siger Chau.

Hun er træt af de diskussioner i popkulturen, der afkræver kunsten moralsk stillingtagen – som vi blandt andet for nylig har set med filmen ‘Joker’.

»Det her er ikke ‘Sesame Street'”, siger hun om ‘Watchmen’. “Vi forsøger ikke at få folk til at føle sig godt tilpas, pådutte dem et budskab eller lære dem at være gode mennesker. Det synes jeg ikke er kunstens eller underholdningens rolle. Jeg ser derimod kunsten som et vigtigt trygt sted, hvor man kan føre svære samtaler«.

Anmeldelse af ‘Watchmen’: Damon Lindelofs nye HBO-univers er mesterligt komponeret

Læs også: Damon Lindelof: »Jeg kommer aldrig til at lave en serie, der er lige så god som ’Watchmen’«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold