Med Soundvenue Springer sætter vi fokus på de nye talenter, der blæser os bagover lige nu, og som vi glæder os til at følge i mange år frem.
Da en veninde fra psykologistudiet foreslog Clara Mendes, at hun kunne blive manuskriptforfatter, vidste hun knap nok, hvad det var.
Nu, cirka fem år senere, er hun godt i gang med en uddannelse på Filmskolen og brændende aktuel med den ultrahotte ungdomsserie ‘Sex’, der har høstet fem stjerner på her på siden og er udtaget til filmfestivalen i Berlin.
Hendes talent hersker der ingen tvivl om, men hvorvidt Clara Mendes har fundet sin helt rette hylde, ved hun strengt taget ikke. Som det helt bogstaveligt står skrevet med blæk på hendes ankel, forbeholder hun sig nemlig retten til at være i tvivl om alt.
Alligevel kan hun godt mærke, at hun tænder på at lave vedkommende fortællinger til unge. Og gerne den slags, der bryder med forstokkede forestillinger om køn og tilbyder det spejl, hun selv som ikke-hetero til tider selv har manglet under sin opvækst.
Det projekt tager hun hul på med den sexfikserede TV 2 Play-ungdomsserie om den forvirrede og liderlige Cathrine, som i flugt fra parforholdsproblemer og sin kæreste Simons manglende sexlyst lader sig drage af sit begær efter en betagende kvindelig kollega.
»Idéen til ‘Sex’ opstod, da jeg opdagede ‘Sexlinjen’, hvor unge mellem 20 og 30 rådgiver unge om sex, knopper på pikken og den slags. Ud af det opstod en tanke om, at det ofte er nemmere at give råd til andre end at følge sine egne råd. Det gav mig idéen til hovedkarakteren Cathrine, som arbejder med sexrådgivning. Jeg synes, det var interessant at lave en karakter, der var en dygtig rådgiver, men som selv var dårlig til at følge sine egne råd og i stedet kommer galt af sted, fordi hun ikke kan finde ud af konfrontere sin kæreste Simon med deres problemer«.
»Jeg synes, det hører til sjældenhederne, at sex bliver taget alvorligt. Jeg ville gerne lave en serie, der viste sex på en nuanceret måde. Vi har en idé om, at det er sådan noget, der skal glide af sig selv, og at det er sprog, vores kroppe naturligt taler med hinanden, uden vi behøver ord. Men sex er ikke bare smukt, frækt og ukompliceret. Det kan også være svært, akavet og tabubelagt. Det er noget, vi er dårlige til at tale om i parforhold, og når vi så samtidig har forestillinger og forventninger til om, hvordan vores eget og hinandens køn skal opføre sig, som ikke har en skid med virkeligheden at gøre, så opstår der misforståelser«.
»Mange film og serier følger et seksuelt manuskript, der er centreret omkring en mands nydelse, og det er jo virkelig skævvredet. Den sexscene jeg selv alleroftest har set på film, indeholder typisk en mand, der penetrerer en kvinde, som så kommer i løbet af to sekunder. Eller også bliver der bare klippet væk. Det er mega kedeligt bare at blive ved med at reproducere fortællingen om, at mænd altid har lyst, mens kvinder ikke har. Jeg ville gerne nuancere den forestilling, fordi i min oplevelse hænger det ikke nødvendigvis sådan sammen. Derfor har jeg vendt tingene lidt på hovedet, så det er Cathrine, der har lyst, mens Simon ikke rigtigt har lyst«.
»Cathrine er kæreste med en fyr, men bliver i serien tiltrukket af en anden kvinde, fordi det er sådan, min egen verden ser ud. Jeg er selv til kvinder, og det er en underfortalt historie, at man godt kan være til nogen af det samme køn, uden at det skal føre til en identitetskrise, eller at man behøver at ‘springe ud’. Det var vigtigt for mig, at det med seksualitet ikke var en del af konflikten i fortællingen. Fordi jeg i min egen opvækst virkelig har savnet fortællinger, der viste, at det at være ikke-hetero ikke betyder død og ødelæggelse«.
»Jeg er vokset op i en provinsby, og det er ikke nødvendigvis det nemmeste i verden for en queer person. Under det meste af min opvækst har jeg boet i Hvalsø, og jeg tror, livet i provinsen har installeret en slags rastløshed i mig, som jeg stadig er ved at bearbejde.
Efter gymnasiet gik jeg som 18-årig bare direkte på universitet og tog en panikbachelor i psykologi og historie, fordi jeg ikke kunne overskue uvisheden ved bare at skulle have sabbatår. Det var først her, at det sådan rigtigt gik op for mig, at jeg var til kvinder«.
»Efter halvandet år på universitetet indså jeg, at jeg kedede mig ret meget. Jeg var god til at studere og troede faktisk længe, jeg skulle forske, men jeg kunne mærke, at jeg manglede noget, jeg for alvor brændte for i mit liv. Så jeg gik, lidt klichéfyldt, i gang med at lede efter en passion. Jeg prøvede at finde et arbejde og startede til hiphop med en masse 15-årige piger. Det kunne jeg slet ikke være i. Jeg betalte 1200 kroner for en hel sæson og var der kun én gang. Jeg har altid skrevet, men jeg brød mig ikke så meget om tanken om at være romanforfatter, fordi jeg havde en idé om, at det var en meget ensom tilværelse. Men så var det, at min rigtigt gode veninde fra universitet foreslog, at jeg måske skulle være manuskriptforfatter, og så tænkte jeg: ‘Nå fuck, hvad fanden er nu det?’«.
»Jeg fandt ud af, at der var noget, der hed Filmskolen, men det virkede ret svært, så jeg startede med at søge ind på et manuskriptkursus på Filmhøjskolen i Ebeltoft først. Man skulle skrive en motiveret ansøgning, og jeg løj vist lidt. Det var meget intimiderende, kan jeg huske. Da jeg blev optaget, var der en navnerunde, hvor man skulle fortælle om sin erfaring med at skrive, og den eneste erfaring, jeg kunne nævne, var nogle noveller, jeg havde skrevet, da jeg var yngre. Og så sad alle andre og havde en cand.mag. i Filmvidenskab og den slags. Men da vi fik vores første skriveopgave, kunne jeg alligevel mærke, at der var noget her, jeg stadig godt kunne. Det var ikke, fordi jeg var vildt dygtig, men jeg trivedes i det, og det faldt mig naturligt. Og så gik jeg ellers bare hardcore efter at skrive«.
»I og med, at jeg har haft en svær opvækst på nogle områder, har jeg selv brugt fiktion meget. På grund af nogle svære ting min opvækst led jeg meget af angst, da jeg var yngre og gør det sådan set stadigvæk. Jeg tror ikke nødvendigvis, det er sådan for alle, men jeg tror, at mange, der har oplevet svære ting, får lyst til at fortælle historier om det. Jeg har lyst til at række ud til folk med fiktion, og nogle gange har jeg bare lyst til at udstille, hvor nederen verden er. Det ender dog altid med, at jeg inddrager en eller anden form for forsonende potentiale i mine historier. Der er sgu så meget lort og død og ødelæggelse derude, så der er også brug for bare en lille smule håb«.
»Jeg tror ikke, at ‘underdog’ er det rigtige ord, men jeg vil gerne lave film og serier, der går derhen, hvor der er noget, der er tabubelagt, og som vi ikke snakker om. Som queer kvinde kan jeg fortælle nogle andre historier, end dem vi hører flest af. Men når jeg taler om at bryde tabuer, så er det ikke, fordi jeg har en stor personlig interesse i at provokere. Jeg vil i stedet nå ud til folk, der ikke så tit ser sig spejlet«.
»Jeg har tatoveret ‘i tvivl’ på min ankel, og jeg forbeholder mig retten til at tvivle på alting hele tiden. Jeg ved jo ikke, om jeg har fundet en hylde, som jeg skal være på resten af livet. Jeg er meget nysgerrig på forskellige måder at fortælle historier på og vil generelt bare prøve mig selv lidt af – også selvom det lyder som en ret millennial-agtig ting at sige. Men det kan også være, at jeg ender med at blive møbelsnedker. Hvem ved?
‘Sex’ kan ses på TV 2 Play – læs vores anmeldelse.