Nicki Minaj – gjorde tvivlen til skam

Nicki Minajs berettigelse blandt årets hovednavne var på forhånd blevet diskuteret heftigt. Den 32-årige rapper har langtfra den samme stjernestatus herhjemme som på den anden side af Atlanten, og hendes lyserøde Barbie-image er bestemt ikke, hvad man normalt forbinder med Roskilde Festival.

Med andre ord var oddsene på forhånd mod Nicki Minaj, og det var da også en sjældent tyndtbefolket plæne foran Orange, der tog imod hende. Det virkede akavet, da hun teatralsk entrerede scenen, og det stod hermed klart, at hendes optræden var mere show end koncert. Bandet var gemt væk så langt tilbage på scenen, at man næsten ikke kunne se dem, til gengæld var der ikke meget af den undertøjsklædte hovedperson, man ikke kunne se.

Men udover bar hud viste Minaj også, at hun er en enestående dygtig rapper. Hendes stemmeføring var knivskarp, og hendes flow så tight, at man kunne sætte sit ur efter det. Det fik lov til at dominere koncertens første halvdel, hvor de minimalistiske klubproduktioner på numre som ’Feeling Myself’ og ’Only’ effektivt gav plads til en af de strammeste rap-præstationer, jeg har oplevet live.

Det nøje koreograferede show var i det hele taget topprofessionelt – hele tiden med den karismatiske hovedperson i en imponerende nærværende hovedrolle. Men publikum var udover de forreste rækker ikke for alvor med.

Det kom de i højere grad efter en pause halvvejs, hvor Minaj skiftede gadeattituden ud med Barbie-kostumet og hiphoppen ud med dancepop. På dette tidspunkt mindede Orange Scene mest om en levende musikvideo.

Det var til tider næsten fuldstændig playback, og den musikalske kvalitet fra første halvdel var der ikke meget af. Publikum accepterede dog præmissen og hitparaden bestående af blandt andet ’Super Bass’, ’Pound the Alarm’ og ’Starships’. At festen ikke var mere fuldendt handlede mere om konteksten end Nickis optræden.

Læs også: Video-voxpop: Publikums dom over Nicki Minaj-koncerten

Se hele vores omfattende dækning af Roskilde Festival HER.