Trailerpark Festival lukker og slukker

Trailerpark Festival lukker og slukker
Foto: Helena Lundquist

Når Trailerpark Festival på torsdag slår trailerdørene op for tiende år i træk, bliver det samtidig for sidste gang.

Nyheden er netop landet fra holdet bag festivalen, som det seneste årti har budt på musik-, kunst- og designoplevelser i den københavnske sommer. Det er dog heldigvis hverken økonomiske årsager eller manglende interesse, der får festivalen til at trække stikket. Årets partoutbilletter er udsolgt, endagsbilletterne går som varmt brød, og der er i år dømt publikumsrekord i Skateparken. Det kreative hold bag festivalen søger ganske enkelt mod nye horisonter.

»Det er en af de hårdeste beslutninger jeg nogensinde har skullet tage, da det er mit hjertebarn, og festivalen har aldrig været mere populær end i dag, men dette er også grunden til at vi lukker festivalen. Jeg tror på, at man altid skal udfordre sig selv og prøve noget nyt, og vi vil gerne vil slutte på toppen« Carla Cammilla Hjort, som stiftede festivalen for 10 år siden, i en pressemeddelelse.

Trailerpark Festival løber af stablen den 28. – 30. juli, og på årets musikprogram finder vi blandt andre navne som Gold Panda, Liss, Phlake, Vinnie Who, Gilli, Jamaika, Anne Linnet og Section Boys.

Læs også: Trailerpark Festival afslører årets fulde musik-lineup – Anne Linnet er med til at fuldende plakaten

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af