Karrusel afslører årets datoer og første hovednavn

Karrusel afslører årets datoer og første hovednavn
Karrusel, 2016.
Foto: Samy Khabthani/Soundvenue

Karrusel vender tilbage for fjerde år i træk, og festivalen i Odense har i dag afsløret årets datoer samt det første hovednavn til plakaten.

Karrusel anno 2017 kommer til at foregå den 7.-9. september med først Startfest, Gadefest og til sidst Finalefest. På programmet er både klubarrangementer, Distortion-style gadefester og mere end 50 musiknavne.

Sammen med datoerne kommer årets første hovednavn i form af AV AV AV, og man må sige, at Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad i den grad er rutinerede, når det kommer til den slags festivaler.

Billetsalget er i gang nu, og de første 100 Karruselarmbåndskøbere får en specialdesignet og limited edition Karrusel t-shirt, som kun findes i 100 eksemplarer.

Locations for årets fester afsløres i juni, mens artister kommer på plakaten løbende.

Karrusel
7.-9. september
Odense
Billetpris: 245 kr. (195 kr. med studierabat)