Eddie Vedder var en sympatisk hyggeonkel på Heartland

Eddie Vedder var en sympatisk hyggeonkel på Heartland
Foto: Morten Rygaard
Eddie Vedder var en sympatisk hyggeonkel på Heartland
4 6
Eddie Vedder

Koncert, Heartland Festival

Det er ikke alle og enhver, som kan slippe afsted med at høvle lejrbålsakkorder af på en ukulele foran flere tusind taknemmelige mennesker. Det var Eddie Vedders status som rockikon og ekspressiv vokalist, der var udslagsgivende for, at han slap hæderligt igennem rollen som underholdende troubadour stort set ene mand på Lowland Stage lørdag aften.   

Vedder gav den som sympatisk og jovial hyggeonkel, der humoristisk sammenlignede sin egne fraseringer med en påfugls parringskald, dedikerede Pearl Jam-schlageren ‘Soon Forget’ til Donald Trump og tog en række false starts med et skuldertræk.
Grunge-ikonet følte sig åbenlyst hjemme i de pittoreske omgivelser i Egeskovs slotspark, idet han bemærkede, at efter 26 år i branchen var det endelig lykkedes ham at få en voldgrav i backstage-området.

Som han sad der iført guitar og mundharpe var den nærliggende sammenligning forbilledet Neil Young, og vi fik da også serveret sidstnævntes ‘Rockin’ In the Free World’. Der blev generelt gravet gavmildt i cover-posen, og vi blev desuden trakteret med The Beatles’ You’ve Got To Hide Your Love Away’, Tom Waits-nummeret ‘Picture In a Frame’ og Bob Dylans ‘Masters of War’.

Søndagens hovednavn Cat Power blev kaldt på scenen til duetten ‘Tonight You Belong To Me’, ligesom Glen Hansard, der havde spillet tidligere på Lowland Stage lørdag, assisterede i ‘Society’.
Selv om solomaterialet fungerende glimrende, særligt en stærk version af ‘Long Nights’, vakte de udvalgte pluk fra Pearl Jam-kataloget naturligvis stor lykke. Særligt ‘Wishlist’, ‘Elderly Woman Behind the Counter in a Small Town’ og ‘Immortality’ slap godt fra one-mand-band-traktementet.

Det kræver et vist format ene mand at holde en tusindtallig skares fokus gennem mere end to timers koncert og det var da også en stor mundfuld. Der var uvægerligt momenter af stilstand, ligesom det var lettere gimmick-agtigt, når Vedder greb ukulelen i ‘Can’t Keep’, og når han høvlede lejrbåls-akkorder af på den akustiske guitar i ‘Far Behind’.

Momentvis greb man sig i at tænke, hvorvidt Vedder spillede for publikums skyld eller sin egen, og selv efter 29 sange var det ikke med hans gode vilje, at han forlod scenen. Der var med andre ord fuld valuta for pengene i mødet med den ukrukkede rockstjerne.

Læs anmeldelse: The Minds of 99 bragte hypnotisk energi til Heartland