NorthSide afslører årets spilleplan – Nik & Jay lukker og slukker

NorthSide afslører årets spilleplan – Nik & Jay lukker og slukker
Under Digitalism på NorthSide, 2016 (Foto: Michael Nørgaard/Soundvenue)

Spilleplanen til årets udgave NorthSide er lige udkommet, hvilket altså vil sige, at samtlige 44 navne har fået tildelt scener og spilletider.

Årets første navn er ingen ringere end Earl Sweatshirt, der træder på Blå Scene torsdag kl. 14.00, og et kvarter efter starter engelske Findlay en god gedigen rockkoncert på den lille Rød Scene.

Hovednavnet Björk har fået Blå Scene kl. 21.45, og efter hende står den på The War on Drugs, før Richie Hawtin sørger for hårdtpumpet technofest kl. 1.00.

Fredag (den store rockdag) starter med rapmetal fra Ice-T’s band Body Count på Grøn Scene kl. 13.20, og hovednavnene går herefter i gang kl. 17.45 med N.E.R.D. som de første, inden den står på spade i lange baner.

Efter N.E.R.D. bliver de store scener befolket af først Liam Gallagher, derefter A Perfect Circle, så The National, så Queens of the Stone Age og slutteligt Dizzy Mizz Lizzy. Hvis man vil slutte dagen på mere international maner, holder MC50 jubilæumskoncert for verdens første punkalbum samtidig på Rød Scene.

Den afsluttende lørdag starter med Mashrou’ Leila på Grøn Scene kl. 13.20, og senere vender Beck tilbage til Ådalen kl. 21.45 for at blive efterfulgt af to store dansefester: Først Diplo kl. 23.15 og til sidst Nik & Jay kl. 01.00. Hvis man vil afslutte med et mere typisk NorthSide-navn, er britiske Sleaford Mods sat på Rød Scene samtidig.

Nik & Jays lukketjans er én af de ti største overraskelser i spilleplanen, som vi har kåret HER.

NorthSide 2018 foregår den 7.-9. juni i Ådalen i Aarhus.

Se hele spilleplanen på NorthSides website HER.

Læs også: Her er de 10 største overraskelser i NorthSides spilleplan

Læs også: Den gamle NorthSide er død – længe leve NorthSide 2.0

Læs interview: På den nye NorthSide er der plads til Nik & Jay: »Alt behøver ikke være hornbrille-indie«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af