Hiphop-fænomenet Migos rammer Jimmy Kimmel med viralt rap-hit

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Migos er bestemt ikke nye i hiphop-spillet, og trioen fra Georgia har været synlige, siden de i 2013’s fik et gennembrud med den besættende ‘Versace’. Dén succes kan dog på ingen måde sammenlignes med, hvad Migos har gang i lige nu med ‘Bad and Boujee’, som takket være en række memes og et Donald Glover-shout out til Golden Globes gik nummer et på den amerikanske singlehitliste i sidste uge.

De er i denne uge blevet overhalet af Ed Sheeran, men det er stadig vildt, at en mere obskur rapgruppe (og en ret nedtonet banger) kan gå nummer et takket være et viralt potentiale – det sker endda lige efter, at Rae Sremmurd præsterede det samme med ‘Black Beatles’.

Nå, med succes kommer mere succes, og i går var Migos så inviteret ind i Jimmy Kimmels talkshow for at optræde med ‘Bad and Boujee’, så »raindrop, drop top« kunne blive ydet fuld retfærdighed.

Migos udgiver deres nye album ‘Culture’ den 27. januar.

Læs også: Migos’ track ‘Bad & Boujee’ katapulteret til tops på hitlisterne takket være memes

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af