Leonardo DiCaprio har udvalgt sit næste projekt – en ambitiøs mafiahistorie

Leonardo DiCaprio har udvalgt sit næste projekt – en ambitiøs mafiahistorie
Foto: Jeff J Mitchell/Getty Images

Leonardo DiCaprio er en kræsen herre, der ikke investerer sine penge og kræfter i hvad som helst. Det har givet ham et af de stærkeste skuespiller-cv’er i Hollywood, og det betyder, at det altid er værd at spidse ører, når han annoncerer sit næste projekt.

Det er netop annonceret, at DiCaprio skal producere og spille med i filmatiseringen af Stephan Taltys anerkendte roman ’The Black Hand’.

’The Black Hand’ følger den ’italienske Sherlock Holmes’, Joseph Petrosino. Han er betjent i New York i starten af 1900-tallet, hvor han forsøger at få bugt med den omstridte mafiagruppe The Black Hand.

Handlingen tager udgangspunkt i virkelige episoder, hvor New York og resten af Amerika var hærget af The Black Hands voldsudgydelser. Italienske immigranters børn blev kidnappet, civilpersoner blev skudt på gaden, og bygninger blev bombet.

Leonardo DiCaprio har endnu ikke fundet en instruktør til filmen.

Det er ikke første gang, at New York Times-bestsellerforfatteren Taltys romaner filmatiseres. I 2013 blev ’A Captain’s Duty’ til ’Captain Phillips’, som var nomineret til en Oscar for Tom Hanks præstation.

Læs også: Interview med Leonardo DiCaprio – den bedste uddannelse, jeg fik, var at lytte til min far

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af