2020 blev året, hvor den store streamingkrig nåede sin foreløbige kulmination.
Nye tjenester fra nogle af medie- og techverdenens vægtigste aktører som Disney, Apple og Warner så dagens lys, og også herhjemme var der pludselig langt større kamp om vores abonnementskroner og skærmtid end nogensinde.
Nogle tjenester tordnede derudaf, andre måtte dreje nøglen om allerede i starthullerne. Og i Danmark venter vi stadig på, at NBC’s Peacock og en tjeneste fra giganten ViacomCBS spiller sig på banen.
Her ved årets udgang virker det som et passende tidspunkt at gøre status. Hvordan står de mange streamingtilbud i den brutale konkurrencesituation? Og hvor attraktive er de for os seere?
Her kigger vi på de tungeste abonnementstjenester i Danmark og vurderer dem på en skala fra 0-10 på tre parametre. Vi bedømmer dem primært ud fra deres indhold og overordnede position i det store streaming-race – og mindre ud fra faktorer som interface, usability, abonnementspris og den bagvedliggende økonomi.
Lad os starte med den største:
Netflix
Med næsten 200 millioner abonnementer har Netflix markedslederens markante fordel: De har relativt let ved at sætte dagsordenen.
Netflix har nået en udbredelse, hvor nogle serier bliver populærkulturelle fænomener, alene af den grund at de udkommer på en tjeneste, så mange har adgang til. Serier som ’Tiger King’, ’Dronninggambit’ og ’Unorthodox’ var næppe blevet de kæmpesuccesser, de blev i årets løb, hvis de var udkommet på andre tjenester.
Alle har Netflix, og når alle taler om en Netflix-serie (og der er næsten altid en Netflix-serie, alle taler om), er alle nødt til at blive ved med at have Netflix, så man ved, hvad alle taler om.
Netflix udbyder desuden en attraktiv menu, fordi de stiler efter at have noget for til alle segmenter: Børn, unge, gamle, mænd, kvinder, minoriteter, folk fra Sverige til Taiwan, blockbuster- såvel som arthouse-fans. Det forlyder, at Netflix’ ambition ikke er at være en streamingtjeneste, men simpelthen at være tv: den platform, man tænder for, når man skal have noget at hygge sig med på flimmerkassen.
De er ikke så langt fra målet. Silicon Valley-giganten udkommer med nye serier og film hver dag året rundt, og man sidder ofte med en fornemmelse af, at der i forhold til det svimlende udbud er for langt mellem snapsene. Når nu så mange ser Netflix-serier per default, er det ærgerligt, at så mange af dem føles generiske.
Omvendt skal Netflix have ros for at kaste millioner efter projekter, der ville have svært ved at blive finansieret andre steder, og som de støtter for at opbygge tjenestens profil mere end for at få mange seere nu og her: Fra Alfonso Cuaróns ’Roma’ til årets taiwanesiske hovedværk ’A Sun’ til det utal af stærke dokumentarfilm, tjenesten hvert år er involveret i.
Trods successen er det ikke skrevet i granit, at Netflix kan bevare sin førerposition. Abonnementstallet har allerede peaket i USA. Og selvom virksomheden er tårnhøjt vurderet på Wall Street, er den belånt op over begge ører. Og spørgsmålet er, om der på sigt er en bæredygtig forretning i hvert år at skulle producere flere originaltitler end hele resten af den amerikanske tv-industri til sammen. På sigt kan de andre store aktørers bagkatalog måske blive den faktor, der truer Netflix’ førerposition.
Bredde: 9
Kvalitet: 7
Fremtidsudsigter: 8
HBO Nordic / HBO Max
Hæderkronede HBO – kanalen, der startede serieguldalderen med serier som ’The Sopranos’ og ’Six Feet Under’ – er ikke længere blot HBO, fordi deres ejer Warner (ejet af giganten AT&T) har gjort krav på kvalitetsbrandet ved at kalde deres nye streamingtjeneste for HBO Max, selvom den også er meget andet end HBO.
HBO Max har fået en tummelumsk start i USA, hvor forvirringen om forskellen på Max og HBO har været forvirrende, antallet af abonnenter har været til at overse, og planlagte flagskibe timet til åbningen (særligt en ventet ’Friends’-reunion) blev aflyst.
Som bekendt har Warner skabt turbulens i Hollywood med den overraskende udmelding om, at hele studiets filmpalet i 2021 – fra ’Dune’ til ’Matrix 4’ – kommer direkte på HBO Max samtidig med biografpremieren. Det har vakt vrede i Hollywood blandt prominente filmskabere som Christopher Nolan og Denis Villeneuve, men isoleret set må man alligevel sige, at det er et tilløbsstykke til Warner-tjenesten, som også sidder på populært arkivindhold som ’Venner’, ’The Big Bang Theory’, ’Ringenes herre’- og ’Harry Potter’-filmene.
Herhjemme har HBO Nordic de senere år med Warners streamingplaner befundet sig i et slags vakuum, der har betydet, at den tekniske side af tjenesten har stået i ærgerlig stampe, men i anden halvdel af 2021 omlægges Nordic til Max. Det giver særligt tjenesten et langt stærkere filmarkiv i tillæg til de mange glimrende serier, der er i dag. Det åbne spørgsmål er, i hvor høj grad de indkøbte serier fra kanaler som FX, Hulu og Showtime – som har været en stor del af HBO Nordics selling points, fra ’The Handmaid’s Tale’ til ’Fargo’ og ’Billions’ – også bliver en del af HBO Max i Danmark. Man vil stadig købe serier ind, lyder meldingen, men FX og Hulu er ejet af Disney, så spørgsmålet er, om de på sigt vil blive ved med at servere indhold til konkurrenten?
Samtidig er det værd at overveje, hvad det gør ved HBO’s stærke kvalitetsbrand, at der nu bliver max’et ud. De første HBO Max originals – som ’Love Life’ og ’The Flight Attendant’ – har ikke været på det niveau, vi har lært at forvente af HBO, og selvom den specifikke enhed HBO sandsynligvis fortsætter uforandret, er det noget nær umuligt for forbrugeren at skelne.
Det ændrer ikke på, at HBO er garant for nogle af de bedste serier i en hvilken som helst tv-sæson. Og i 2022 må vi se, om ’Game of Thrones’-serien ’House of the Dragon’ kan blive et lige så stort hit som forløberen.
Bredde: 7
Kvalitet: 8
Fremtidsudsigter: 7
Disney+
Det var forbundet med gigantiske forventninger, da filmverdenens mest magtfulde spiller lancerede en ny streamingtjeneste, og de er i lange stræk blevet indfriet.
Disney+ har med næsten 75 millioner abonnementer på blot et års tid oversteget virksomhedens egne mål (og tjenesten er, vel at mærke, ikke lanceret i nær så mange lande som Netflix), og den har indholdsmæssigt med ’The Mandalorian’ skabt et af den slags plask i havoverfladen, andre tjenester blot kan drømme om.
Det er ret godt gået, at Disney med én ny titel har genereret hype og bugnende abonnementstal, og det har næsten kunnet forklæde, at man hurtigt går forgæves på tjenesten, hvis man ikke vil gense Pixar-, Star Wars- eller Marvel-film, man allerede kan fra ende til anden, eller hvis man leder efter film og serier, som 10-årige børn ikke skal kunne se med på.
Når en tjeneste har eneret på nogle af klodens største franchises, skal man på ingen måde kimse ad arkivindholdet, der jo også vokser sig større og større, efterhånden som de nye biograffilm indfinder sig på tjenesten, og det kan i sig selv være nok til at retfærdiggøre den beskedne abonnementspris.
Men mange seere vil alt andet lige også gerne have friske titler i retur for det månedlige beløb. Og som det blev meldt ud for nogle uger siden, har Disney+ da også et hav af Star Wars- og Marvel-spinoffs på vej for at stille den værste post-Mandalorian-sult.
Det kan lyde barokt at hævde om en gigant som Disney, at deres streamingtjeneste er for en særlig niche, for det er selvfølgelig en massiv, globalt omfavnende niche, men det over én kam familievenlige indhold kan blive en svaghed for Disney+, som et nyt partnerskab med tjenesten Star i fremtiden dog måske kan råde bod på, uden at vi endnu kender detaljerne.
Men Disney-koncernen ejer glimrende voksenindhold fra eksempelvis Hulu og FX, som det ville være mærkeligt, hvis de ikke ville berige det oversøiske publikum med.
Når Disney så samtidig kan vælge at sende titler som ’Mulan’, ’Soul’ og ’Hamilton’ direkte ud til abonnenterne i en corona-undtagelsestilstand, tegner der sig et billede af en streamingtjeneste, der virker til at være too big to fail.
Bredde: 5
Kvalitet: 7
Fremtidsudsigter: 10
Amazon Prime
Hvilken funktion har en streamingtjeneste for en virksomhed, der tjener hovedparten af deres penge på salg af havregryn, toiletpapir og bestsellerbøger?
Det har Amazon Prime selv bøvlet med at finde ud af, siden de for fem-seks år siden for alvor begyndte at satse på egenproducerede serier. Hos Disney, Warner og Netflix er streamingtjenesterne alfa og omega, men hos Amazon er Prime mest en slags bonus, der i USA giver brugerne free shipping på deres varer.
Med Amazons uudtømmelige pengetank er de dog fint konkurrencedygtige, selvom serier og film blot er en nebengesjæft – de har blot skullet finde ud af, hvad de skal bruge pengene på. I en overgang satsede de på auteurdrevne nicheserier a la ’Transparent’ og Nicolas Winding Refns ’Too Old to Die Young’, men siden erkendte de, at pengene var bedre givet ud til mere bredt appellerende fortællinger i stil med et af deres største seerhits, ’Jack Ryan’.
De støtter dog stadig højprofilerede filmskabere, senest Steve McQueen med hans sensationelle antologiserie ’Small Axe’, og på filmsiden har deres kvalitetsnæse generelt været skarpere (i år har de eksempelvis stået bag ’Borat 2’ og ’The Vast of Night’) end på tv-siden, hvor perler som ’Fleabag’, ’Transparent’ og ’The Boys’ har blandet sig med flops som ’Carnival Row’ og ’Good Omens’.
Fra et dansk perspektiv er Prime en underlig størrelse: Selvom de har tilstrækkeligt med gode serier til at forsvare et par måneders abonnement, har deres lancering her til lands virket stedmoderlig. Og man kan kun rive sig i håret over, at mange af deres titler – som ovennævnte ’Small Axe’ – ikke er tilgængelige for danske Prime-abonnenter, selvom vi betaler det samme som de amerikanske.
Mon ikke Prime pludselig ruller sig mere fuldtonet ud, når Amazon rigtigt indtager Danmark inden så længe (de har allerede erobret Sverige og Tyskland). Og når de lander med den milliarddyre ’Ringenes herre’-serie – en af de største satsninger i tv-landskabet nogensinde – kan Amazon Prime pludselig være på alles læber.
Bredde: 3
Kvalitet: 6
Fremtidsudsigter: 6
Apple TV+
Apple TV+ deler udfordring med Amazon, nemlig hvad en streamingtjeneste betyder for en virksomhed, hvis kerneforretning er noget andet.
I Apples tilfælde har lanceringen tidligere på året været fuld af modsigelser. På den ene side virker tjenesten mest af alt til at være et frynsegode for alle, der køber et Apple-produkt – og lidt ekstra sødt til folk, der ser film over iTunes. På den anden side havde techgiganten de helt store ord fremme, da de lancerede streamingsatsningen med hjælp fra profiler som Jennifer Anniston, Oprah Winfrey og Alfonso Cuáron.
Apple ville stå for film og serier af højeste karat, forstod man, men tilsyneladende uden helt at forstå, at der allerede er aktører på markedet, der leverer på alle topniveauer (modsat da man slog igennem med computere og telefoner) – og at man ikke nødvendigvis er specialist i at skabe seriehits, bare fordi man er god til at skabe teknologi.
I hvert fald var de første serier bemærkelsesværdigt gennemsnitlige, fra ’Servant’ til ’See’. Dog fik tjenesten to hits i 2020, som de kan bygge videre på: Dels ’The Morning Show’, der ramte vellykket ned i en MeToo-zeitgeist, og dels højst overraskende den varme komedieserie ’Ted Lasso’, der genererede markant buzz her mod slutningen af året.
Blandt Apples største fremtidige satsninger er Spielbergs hundedyre opfølger til ’Band of Brothers’ og ’The Pacific’, som muligvis kan hive en god portion nye abonnenter ind på tjenesten. Der er også gode film – som dokumentarne ’Boys State’ og ’Beastie Boys Story’ – at finde på tjenesten, men det er stadig svært at se, at der er volumen eller kvalitet nok til, at nogen frivilligt vil hoste op måned efter måned.
Som pynt på toppen af sit Apple-produkt går det da an, men Apple TV+ ligner lige nu den af de nye amerikanske tjenester, der først bukker under eller forvandler sig til noget andet.
Bredde: 2
Kvalitet: 5
Fremtidsudsigter: 3
Viaplay
Viaplay, der er ejet af den svenske underholdningsgigant Nordic Entertainment Group, er velsmurt kørende på tre områder: Sport, reality og film. Ingen sportsfan kan leve uden Viaplays rettigheder til alt fra Premier League til superliga og NFL, på reality giver de Discovery+ og Hayu kamp til stregen med programmer som ’Familien på bryggen’ og ’Forsidefruer’, og de har et bredere udbud af (mainstream)film, der for relativt nyligt har været i biografen, end andre abonnementstjenester herhjemme (i tillæg til en lejetjeneste, hvor indholdet nogenlunde mimer Blockbusters).
Til gengæld har Viaplay famlet på seriefronten. Deres udbud af internationale serier scroller man hurtigt forbi (med mindre man stadig hænger på ’The Walking Dead’), og tjenesten kastede sig hovedkulds ind i original-jagten, da Netflix anviste, at det var vejen, man skulle gå, uden helt at overbevise om, at de vidste, hvor de ville hen. Her har de primært satset på højkonceptuelle genreserier i action-, nordic noir- og YA-omegnen, men resultaterne har generelt været forglemmelige.
Det velkomne fortællemæssige eksperiment i den stjernespækkede ’Forhøret’ (på vej med sæson 2) og den fine svindlerserie ’Friheden’ – deres bedste originalserie til dato – giver et vist håb om en mere kvalitetsbetonet retning. Og så er det et scoop, at den nye sæson ’Riget’ lanceres som en Viaplay Original, før den kommer på DR, for det kan godt være, at Lars von Trier ikke umiddelbart rimer på Viaplay, men det giver kant og brandværdi til en tjeneste, der på serieområdet har hårdt brug for at markere, om man mener det seriøst, eller om de egenproducerede titler mest er undværligt flødeskum til kaffen efter et engelsk topopgør.
Bredde: 6
Kvalitet: 4
Fremtidsudsigter: 5
TV 2 Play
At holde TV 2 Play op over for eksempelvis Netflix kan virke som at sammenligne klejner med brun sovs, og det er nok i virkeligheden TV 2-streamingtjenestens største styrke: Den leverer noget andet end alle andre bejlere med dets blanding af TV 2’s kendte magasinprogrammer, aktualitetsstof og underholdningsshows fra Zulu- til Charlie- og reality-segmentet.
Man skal ikke underkende, hvor stærkt et brand TV 2 stadig er i befolkningen, og koncernen er i flot stil lykkedes med at flytte seerne over på nettet, hvor Play har rundet 600.000 abonnenter og dermed over en million brugere.
Play kan blive endnu bedre til at levere højkvalitetsindhold direkte til tjenesten (som altså ikke først har været forbi en TV 2-flowkanal), hvor fokusset på små billige ungdomsserier for eksempel har været fortjenstfuldt, men også en smule halvhjertet.
Her rykkede det noget i år, da den flot producerede spændingsserie ’Alfa’ indtog tjenesten – for godt nok var den lavet til Zulu, men der er næppe nogen tvivl om, at det først og fremmest var på Play, den fandt sit publikum. Mere af det, tak!
Det er for at sige det mildt ikke på filmudbuddet, man får mest valuta for pengene, (’Frækkere end politiet tillader’-filmene er ugens udvalgte i skrivende stund…), og selvom man kan være heldig at finde en glimrende udenlandsk dokumentar, som ikke kan ses andre steder (i årets løb for eksempel ’On the Record’ og Robin Williams-filmen ’Robin’s Wish’), virker det trods alt for tilfældigt til, at man vil satse sit månedlige abonnementsbudget på det.
Men på danskproduceret og aktualitetsbaseret indhold til den brede befolkning står TV 2 i en misundelsesværdig position til det fremtidige udskillelsesløb.
Bredde: 7
Kvalitet: 5
Fremtidsudsigter: 8
Quibi
Jeffrey Katzenberg smed cirka 12 milliarder ud i toilettet, da han lancerede den efter planen revolutionerende tjeneste Quibi, hvor man skulle se programmer og serier i små bidder på telefonen, mens man var på farten.
Efter syv måneder havde man kun opnået omkring 20 procent af abonnementsmålet, og selvom Katzenberg og co-stifter Meg Whitman havde travlt med at skyde skylden på corona, er sandheden nok bare, at den tekniske løsning ikke udfyldte et reelt behov hos den unge målgruppe, som i forvejen uden problemer ser Youtube-, TikTok- eller sågar Netflix-indhold på farten i de bidder, de selv skærer ud, og at Quibis indhold ikke var dagsordensættende nok til at skabe opmærksomhed i sig selv.
Quibi spillede højt spil, tabte alt og endte som en af Hollywoods største fiaskoer gennem tiden.
Bredde: 0
Kvalitet: 0
Fremtidsudsigter: 0