Ben Affleck svarer på beskyldninger om censur af forfædres slaveri

Ben Affleck svarer på beskyldninger om censur af forfædres slaveri

I forbindelse med WikiLeaks’ nylige offentliggørelse af hackede Sony-mails kom det frem, at Ben Affleck forhindrede PBS-serien ’Finding Your Roots’ i at berette om hans forfædres brug af slaver. Det udløste adskillige kritiske røster på de sociale medier, hvor skuespilleren blev beskyldt for at bruge sin berømmelse til at fordreje realiteterne.

Nu har Affleck taget sig selv i forsvar i en besked på sin Facebook-profil. Her indrømmer han, at han var pinligt berørt over afsløringen af sin families racistiske fortid, og at han ikke havde lyst til at se oplysningen bragt i noget tv-program. Om ’Finding Your Roots’ siger han:

»Det er vigtigt at huske på, at det ikke er noget nyhedsprogram. ’Finding Your Roots’ er et program, hvor du frivilligt giver en stor mængde information om din familie og dermed gør dig sårbar. Antagelsen er, at [programmets skabere] aldrig vil være uærlige, men vil respektere din villighed til at deltage og ikke forsøge at inkludere ting, som kan bringe din familie i skam«.

Affleck fortryder dog sin beslutning med henvisning til væsentligheden af racediskussionen – også i dag.

»Jeg fortryder mine umiddelbare tanker om, at slaveriet ikke skulle medtages i historien. Vi fortjener hverken ros eller fordømmelse for vores forfædres handlinger, og den store interesse i denne historie antyder, at vi stadig kæmper med slaveriets arv som nation. Det er en debat, der er værd at fortsætte. Jeg er glad for, at min historie – om end indirekte – vil bidrage til den diskussion. Jeg kan ikke lide, at manden er en af mine forfædre, men jeg er glad for, at vi diskuterer det aspekt af vores historie«.

Læs også: Første forsmag på ‘Batman v. Superman’ med Ben Affleck er landet

Læs også: Ben Afflecks bedste og værste roller 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af