Shy Child

Man skal råbe højt i New Yorks gader for at blive hørt. Man skal fræse gummi af på Madison Avenue for at blive lagt mærke til. Og man skal i den grad bunde sin fadøl hurtigt for at følge med rytmeboksen på Shy Childs ‘Noise Won’t Stop’.

Det er tredje udspil fra den alt andet end generte grønskollingeduo, Pete Cafarella og Nate Smith, der deler pladeselskab med Propellerheads og har lånt produceren Paul Epworth fra bl.a. The Futureheads. Men først nu har de fundet vej til musikbladsnotitserne.

Bandet har turneret i England med Klaxons, der modsat Shy Child ikke har glemt den finere sangskrivningskunst. Newyorkerduoen pumper sig nemlig op til detonation ved hver given lejlighed, hvor man skulle tro mødrene havde opflasket de to med testosteron i modermælkserstatningen. Iført maksimalismens totalitære kunstgreb giver det velsmurte lagkagelag med XXL synth-creme, big beat og horder af ‘keytar’ – en mutation af keyboard og guitar.

Indspilningsbrændkammeret har været fyldt med ubrudt acidrock-jernmalm, og med hormonerne sluppet løs er resultatet 11 omgange synkopegalop efter devisen mere, større og vildere. Det er på cd’en endt i både uskønne mavestød og en gaveregn af trommehindepisk. Numrene ‘Cause and Effect’ og ‘The Volume’ er en udelt støjende fornøjelse, mens samme storladne pondus på resten af storbyballaderne ikke hænger sammen.