The Lionheart Brothers
Her er et soundtrack til sommeren, for det er netop hvad Spot- og Roskilde-aktuelle The Lionheart Brothers har strikket sammen på deres andet album. Og ja den er god nok: Bandnavnet er taget efter Astrid Lindgrens ‘Brødrene Løvehjerte’. To af bandmedlemmerne har i øvrigt en fortid i anmelderroste Serena Maneesh.
Albumtitlen ‘Dizzy Kiss’ er ganske dækkende for albummet, for hvordan er det nu at blive kysset intenst på en hed sommeraften? Man bliver let svimmel. Vokalharmonier en masse svøber sig om de blidt svævende orgeltoner, og falsetsangen giver en god sommerstemning. Ren fest og farvelade er det dog ikke. Undervejs bliver der lige dryppet lidt melankoli i bægret på eksempelvis ‘Down at My Place’, for en sommerflirt er aldrig helt uproblematisk. Jo, The Lionheart Brothers har nok hørt The Beach Boys, men de forvalter arven efter forbillederne fint.
Nordmændenes sange vil næppe omskrive musikhistorien, men melodierne er gode, og passer godt til strandfesten. ’50 Souls and a Discobowl’ er en god popsang med vokalharmonier og blæsere, omend teksten ligger i den fjollede ende. Bedst er dog ‘Tender Loving Kisses’, som er en utrolig flot ballade, der lever fint op til navnet. Men selvom der er rigtig gode højdepunkter undervejs, er der alligevel lidt for langt mellem snapsene, og der er for mange halvgode numre imellem.