Fruit Bats

Dette album er lavet før. Denne slags folkpop er indspillet, udgivet og hørt adskillige gange i løbet af 1970’erne, men ser man bort fra den lille detalje – som kendetegner mange bands – så gør det amerikanske band Fruit Bats det ret godt.

Fruit Bats blev dannet i midten af 1990’erne af Eric D. Johnsons. I 2001 udgav bandet debutalbummet ‘Echolocation’, som førte til en kontrakt med Sub Pop. Efter endnu to album, en gæstevisit hos The Shins og en pause har Johnson nu samlet kvintetten og lavet deres fjerde album ‘The Ruminent Band’.

På det nye album vender Fruit Bats tilbage til udgangspunktet: Folkpoppen. Det lyder nogle steder lige så harmonisk som Crosby, Stills & Nash, andre steder (blandt andet på nummeret ‘Beautyfull Morning Light’) mere afdæmpet og i retning af Nick Drake og den traditionelle singer/songwriter-tradition, og andre steder igen (blandt andet på ‘Feather Bed’ – et virkelig fedt nummer, forresten) minder det om Neil Young.

Når Fruit Bats trods alt lyder som Fruit Bats og ikke som ren revival og har lavet et udmærket album, som dog mangler et hit eller to, så er det primært på grund af et nummer som ‘Tegucigalpa’, der med sit nedbarberede rockarrangement minder lidt om White Stripes og i hvert fald næppe kunne være lavet i 1970’erne.