120 Days – forfrosne electrorock-nørder
Det var sgu da også på tide. Det er tre år siden, at de norske synthfascister i 120 Days sidst stod på Vegas skrå brædder. Selv dengang havde de, udover sangene fra deres 2006-debut, nyt materiale under armen at spille for de fremmødte, så hvad den lange dvale skyldtes, må stå hen i det uvisse.
Man kunne nærmest se sin ånde ved koncertstart. Vega er nok et utaknemligt sted at opvarme, men den gletsjerkulde, som buldrede ud af højttalerne fra start til slut, hjalp ligefrem heller ikke på det. Og tre fjerdedele af bandet, bassisten som undtagelse, lignede i den kontekst en flok indefrosne polarforskere, bøjet over deres oldnordiske kredsløb i utrættelige forsøg på at mane spøgelser ud af maskinerne.
120 Days’ lyd eksisterer et sted i luftrummet mellem landsmændene Lindstrøm, Prins Thomas og Diskjokkes kosmiske house og Primal Screams engang så electrorockende bjørnesaks-bid, tilsat en næsegrus beundring af Düsseldorfs bidrag til musikhistorien. Især Kraftwerks stramme disciplin er et klokkeklart forbillede for bandet.
Netop skismaet mellem det kølige, introverte og kyske (bandet stammer fra Norges bibelbælte!) og den varmblodige, udadvendte og antinørdede clubbingmentalitet viste sig som en svaghed denne aften. Når det fungerede, var det fantastisk, som på signaturskæringen ‘Come Out, Come Down, Fade Out, Be Gone’ hvor forsanger Ådne Meisfjord løsrev sig fra sit elliptisk pulserende hardware og piskede lidt liv i det ellers forbløffende statiske publikum.
Men balancen er forrykket i det nye materiale, som nok syntes mere houset og ligefremt, men desværre også mindre fængslende og hypnotisk. Koncerten kørte lige så stille i grøften, fordi det ikke lykkedes at rykke publikum ud af deres saltstøttepositurer, trods de målrettede ‘four-to-the-floor’-rytmer som kvartetten lod galopere ud over hovederne i salen.
Temperaturen steg aldrig, og det var måske også i opgivende frustration, at Meisfjord råbte på klingende norsk: »Vi er 120 Days. I er… Danmark«. For derefter at runde koncerten af få minutter senere. Koncertens beskedne længde og fraværet af ekstranumre kunne tyde på det.