UNKLE

James Lavelle fortsætter utrætteligt sit UNKLE-projekt, der opnåede momentum med ‘Psyence Fiction’ i slutningen af 90’erne, hvor beats og samples indtog rocken. Igennem 00’erne har UNKLE leveret album, der alle lydt sært daterede, med snesevis af gæsteoptrædener og ofte med retning mod mere regulær rock. Interressen for UNKLE synes da også at være blevet svækket for hvert album, og karrieren er i stedet vedligeholdt med remix og underlægning til film, reklamer og spil.

Det mest opsigtsvækkende ved denne fem sange lange ep, der følger op på sidste års ‘Where Did the Night Fall’, er, at Nick Cave medvirker på nummeret ‘Money and Run’, som karakteristisk nok og lidt uspændende er den type semi-dekadent rock med spor af glam, som kendes fra Caves virke i Grinderman.

Ellers byder ‘Only the Lonely’ på bidrag fra mindre kendte navne, som Lavelle tidligere har brugt. Leila Moss fra The Duke Spirit kæmper for at skabe en PJ Harvey’sk goth-style stemning ud af kedelige ‘The Dog Is Black’. ‘Wash the Love Away’ med UNKLE-favoritten Gavin Clark er opstyltet i U2-forklædning. Rachel Fannan (eks-Sleepy Sun) slipper derimod hæderligt fra den stenede psych-ekskursion ‘Sunday Song’. Bedst er dog det instrumentale titelnummer, hvor Lavelle smeder dub med kraut, i hvad lyder som glemt materiale fra Primal Screams ‘Vanishing Point’-sessioner.

Måske burde Lavelle genopfinde sig selv og vende tilbage til udgangspunktet. Men det kræver, at han modstår fristelsen til at drukne alt i mediokre gæste-samarbejder og i stedet lader sin egen vision træde mere distinkt frem.