Poolside

Glem det truende efterår. I selskab med Poolside er det nemlig altid vejr til en cocktail ved poolkanten, selvfølgelig med den L.A.-baserede duos tilbagelænede og groovy slow disco flydende ud af højtalerne.

Det er nærmest et konceptalbum, danske Filip Nikolic og amerikanske Jeffrey Paradise har skabt. Lige fra bandnavn og albumtitel til coverdesign og lyd er det et gennemført soundtrack til en doven sommerdag i Sydcalifornien. Og det er både albummets styrke og svaghed.

For godt nok kan Nikolic og Paradise deres dubbede grooves til fingerspidserne: Baslinjerne er forbandet cool, keyboards og synth får solen til at glimte i poolvandet, mens percussion og håndklap giver lidt caribisk krydderi. Men det hele er også så gennemført og helstøbt, at det i løbet af albummets unødvendigt lange spilletid på 72 minutter bliver ensformigt. Man kan argumentere, at det netop er med til at skabe den døsige trance, som Poolside efterstræber, men det ville stadig have været et stærkere album, hvis fire-fem af de 15 numre var gemt til næste pool party.

Nikolic har tidligere blandt andet været tourbassist i Junior Senior, producer i electroduoen Guns ‘n’ Bombs og dj. I Poolside kaster han sig også ud som sanger, dog forklædt med diverse effekter. Det er langt fra skønsang, men fungerer som tiltrængte skår i den finpudsede poolkant.

Og Poolside kan altså lave utroligt fængede sommer-grooves. Albumforløberen og Neil Young-coveret ‘Harvest Moon’ er det bedste eksempel, hvor tempoet bliver hævet en anelse over søvndyssende af en hoppende basgang, mens omkvædets rislende synth tager stikket hjem.