Mutual Benefit

Jordan Lees indiefolk-debut vil uden tvivl appellere til de feinschmeckere, der finder Fleet Foxes en kende kønsløse.

Den Brooklyn-baserede multiinstrumentalist bruger violiner og sav, så det er en ren fryd, og den stoflighed de bidrager med, løfter hans sange og forlener dem med et særligt, mystisk skær. Mercury Revs Cosmic American Music-mesterværk fra 1998, ’Deserter’s Songs’, spøger i baggrunden, og Lees skrøbelige og skæve vokal minder da også en kende om Rev-frontmand Jonathan Donahue og Devendra Banhart, fraset dennes koketterier.

Musikken er både sart, nede på jorden, delikat og behagelig, men uden at miste sin forjættende karakter. Tandløs bliver den aldrig, selv når musikken stryger med hårene. Særlig udsøgte er ’Advanced Falconry’ og ’Strong Swimmer’, hvor strygernes snurrige drømmeskær svæver poetisk over bund af banjo, lidt blød akustisk guitar, diskret percussion og de fineste backingvokaler. Lee har en fantastisk fornemmelse for at iklæde sine sange præcis de gevandter, der stiller dem i det mest forførende lys.

Skal man lufte en indvending, er det, at albummet med sine kun syv sange og lidt over 32 minutters spilletid, næsten er for kort. Man kan undre sig over, at Lee har fundet det formålstjenstligt at skære så meget ind til benet, når hans formel virker så besættende. ’Love’s Crushing Diamond’ har derfor mere karakter af en dagdrøm end et fuldtonet drømmeværk. Men som appetitvækker er den overmåde indbydende, og man venter i spænding på hovedretten.