’Stratos’
Det måtte jo komme: En film om Grækenlands sammenbrud og den medfølgende desperation.
Selvom ’Stratos’ er filmet på Cypern og instrueret af den cypriotiskfødte Yannis Economides (der dog har boet og arbejdet i Grækenland siden 1987), er det svært ikke at se den som en misantropisk analogi over det antikke storriges økonomiske fald fra tinderne. Overraskelsen er, at filmens realisme og socialkritik kobles med en klassisk lejemorderhistorie.
Om natten arbejder filmens altdominerende titelkarakter, Stratos (Vangelis Mourikis), på en brødfabrik. Om dagen slår han mennesker ihjel mod betaling fra bagmanden ’The Painter’ (Yannis Anastasakis). Stratos sparer op til at finansiere et prison break for en gammel ven, hvilket ikke lader sig gøre gennem rendyrket ærligt arbejde i et samfund i forfald.
Denne del er den mindst interessante, for her adskiller den sig ikke væsentligt fra sine filmslægtninge, Anton Corbijns arthouse-hitman-film ’The American’ og Luc Bessons ’Leon’. Særligt filmens mange likvideringsscener er visuelt forglemmelige.
Filmens styrke befinder sig på den anden side af gaden for Stratos’ hjem. Her bor den 11-årige pige, Katerina (Polina Dellatola), som fabriksarbejderen/lejemorderen holder et vågent øje med, da pigens mor, den prostituerede Vicky (Vicky Papadopoulou), og onkel, den handicappede Makis (Petros Zervos), er voldsomt desperate.
Stratos’ forhold til den økonomisk pressede familie folder instruktøren ud i pinefuldt lange dialogscener. Fælles for disse er, at Stratos (næsten) blot lytter, mens modspilleren langsomt krakelerer. Det er et tålmodigt valg af Economides, der stoler på sine karakterers styrke og sine skuespilleres egenskaber. Her udmærker Mourikis’ stenansigt sig, og det samme gør den voldsomt forkrøblede amatørskuespiller Zervos, der leverer nogle forkvaklede, men pinefuldt rørende enetaler.
Filmens scenerier ligner en post-apokalypse, hvor kun de væsentligste aktører er tilbage i en fuldstændigt øde og trøstesløs udørk. Som miljøskildringen er tonen rå og upoleret, og det er langt fra utænkeligt, at ’Stratos’ sætter rekord i brugen af skældsordet malaka.
Economides er således heller ikke bange for at vise det rigtigt modbydelige, og især en sexscene mellem den prostituerede Vicky og den ubehagelige gangsterboss Petropoulos (Giorgos Giannopoulos) er svær at glemme.
Det er i princippet svært at holde af lejemorderen Stratos, der jo egentlig er en værre én. Ligesom i moderne amerikanske tv-serier som ’Sopranos’, ’Dexter’ og ’Breaking Bad’ er der dog altid nogle, der er ondere. I ’Stratos’ gangsterne og Vicky og Maki, der vil sælge Katerinas mødom for en gældssanering. Stratos er ganske enkelt the lesser evil i en desperat verden.
Og man tager således sig selv i at sidde og håbe, at en lejemorder slår en enlig mor og en haltende krøbling ihjel!
Kort sagt:
Den græsk-cypriotiske lejemorderfilm ’Stratos’ er mest interessant, når den giver sig tid til at beskrive den desperation, som den økonomiske krise har affødt. Det gør den gennem velspillede dialogscener, post-apokalyptiske scenerier og en høj frekvens af skældsordet malaka.