Matthew McConaughey flirter med dansk instruktørs amerikanske storfilm

Matthew McConaughey flirter med dansk instruktørs amerikanske storfilm

Nikolaj Arcel må bede til de højere magter lige nu. Den danske filmskaber, der har instrueret film som ‘Kongekabale’ og ‘En kongelig affære’ og har skrevet ‘Mænd der hader kvinder’ (med makkeren Rasmus Heisterberg), står over for sin første engelsksprogede film, filmatiseringen af Stephen Kings storstilede fantasybogserie ‘The Dark Tower’.

Arcel skal instruere første film i det, der efter planen skal udvikle sig til en franchise, og producerne bag filmen, Ron Howard og Brian Grazer, stiler højt, når det kommer til rollebesætningen.

Ifølge Variety og The Wrap er ingen ringere end Matthew McConaughey nemlig blevet tilbudt den ikoniske skurkerolle The Man in Black (Walter Padick), en ond troldmand, som historiens helt, gunslingeren Roland Deschain, er i hælene på.

McConaughey overvejer lige nu tilbuddet, men ifølge The Wrap er begge parter ivrige efter at lande en aftale. Det vil i så fald være den første franchise, Matthew McConaughey involverer sig i – han har tidligere takket nej til ‘Guardians of the Galaxy 2’.

Premieren på ‘The Dark Tower’ er sat til 13. januar 2017.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af