Fantastisk underholdende første trailer til The Lonely Islands ‘Popstar: Never Stop Never Stopping’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mors dag fik en anden klang efter ‘Motherlover’, og lige pludselig blev det fedt at være på en båd, hvis man bare hørte ‘I’m On A Boat’. Lonely Island (aka komikerne Andy Samberg, Akiva Schaffer og Jorma Taccone) har med deres gennemførte komik og musikalitet kreeret hit på hit, og nu kommer de endelig med en film.

‘Popstar: Never Stop Never Stopping’ – nogen der sagde ‘Justin Bieber: Never Say Never’? – er historien om rapper/sanger Connor4Real (Samberg), der bliver rost af virkelighedens kendisser som et geni i bedste ‘Zoolander’-stil. Med hans 32 ansatte (!) er der gjort plads til utallige seværdige gæstekomikere som Bill Hader (‘Trainwreck’), Maya Rudolph (‘Bridesmaids’), Will Arnett (‘Arrested Development’) og Sarah Silverman.

Filmen svælger i Connors vilde liv liv, men handler også om den modgang, han oplever, da hans seneste album flopper. Og så hjælper det ikke at få hologrammer af Adam Levine til at doggy-style sig eller gå all in på sækkepibe.

‘Popstar: Never Stop Never Stopping’ ser forbandet underholdende ud, og vi bliver slemt skuffede, hvis den ikke når de danske biografer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af