Bekræftet: Peter Jackson instruerer ’Tintin’-film

Bekræftet: Peter Jackson instruerer ’Tintin’-film

Det har hele tiden været meningen, at Peter Jackson skulle instruere en fortsættelse til Steven Spielbergs ’The Adventures of Tintin’ fra 2011, men en udmagrende afstikker til Middle-earth i form af ’Hobbitten’-filmene har udskudt projektet.

Nu bekræfter Steven Spielberg dog, at Jackson instruerer ’Tintin’-opfølgeren, så snart han har færdiggjort et unavngivet projekt for Amblin Entertainment, Spielbergs produktionsselskab.

»Peter Jackson havde så travlt med ’Hobbitten’, at det førte ham væk fra ’Tintin’, og nu laver han en anden film for mit selskab, som fortsat er hemmeligt«, siger Spielberg. »Men efter det laver han ’Tintin’. Vi har allerede et manuskript, Peter instruerer, og jeg producerer«.

Jacksons ‘Tintin’-film får angiveligt undertitlen ‘Prisoners of the Sun’ – eller ‘Soltemplet’ – der stammer fra det fjortende album af Hergés hyldede tegneserie.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af