‘Skam’ er tilbage – med en sigende titel

‘Skam’ er tilbage – med en sigende titel

Der har været dømt abstinenser hos utallige ‘Skam’-fans, siden serien 5. november meddelte, at den tog en lille pause efter adskillige uger med dagsaktuelle opdateringer.

Men nu – mandag 9.58 – er Julie Andems ungdomsfortælling tilbage med et lille to-tre minutters klip, hvor Isak træder isoleret og angstfyldt ind i skolegården og bliver set skævt til af både Emma og Even efter den dramatiske fest forrige fredag. Siden har han endnu et akavet møde med Jonas ved de metaforiske skoleskabe.

Det nye klip hedder meget sigende ‘Returned’. Vi er hermed i gang med sjette afsnit i tredje sæson, som bliver en anelse kortere end de to forrige: 10 afsnit modsat henholdsvis 11 og 12 i sæson 1 og 2.

Se det nye klip HER (i skrivende stund virker underteksterne ikke, men mon ikke de kommer til undsætning inden længe).

Læs også: Interview med Emma fra ‘Skam’ – »mange piger synes, det er svært at råbe og skrige«

Læs også: Betyder ‘Romeo + Juliet’-referencerne i ‘Skam’, at Even skal dø?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af