Se den hårdkogte trailer til Viaplays thrillerserie ‘Alex’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Viaplays egenproduktion af skandinaviske serier er kun gået i en mere voldsom retning, siden streamingtjenesten lagde ud med politifarcen ‘Swedish Dicks’ sidste år. Senere har de budt på ‘Veni Vidi Vici’ med Thomas Bo Larsen i hovedrollen, og i dette efterår har man kunne se de actionfyldte krimier ‘Hassel’ og ‘Okkuperet’.

Næste skud på stammen hedder ‘Alex’ og cementerer den mere hårdkogte profilering fra Viaplay.

I titelrollen ses Dragomir ‘Gago’ Mrsic (‘Edge of Tomorrow’, ‘Snabba Cash’) som en hård og gravalvorlig politimand, der efter mange år i lommen på den kriminelle underverden ønsker at komme ud af miljøet for sin egen og familiens skyld. Tilmed får Alex en ny partner i Frida (Rakel Wärmländer), hvis egentlige opgave er at undersøge hans korrupte sidebeskæftigelse.

Viaplays beskriver deres nyeste originalserie som en »brutal thrillerserie«, og dens intense trailer får da også danske serier som ‘Den som dræber’, ‘Dicte’ og ‘Gidseltagningen’ til at ligne sødsuppeportrætter af den skandinaviske virkelighed.

‘Alex’ kan ses på Viaplay fra 3. november.

Læs også: ’Hassel’: Knoglebrækkende køllevold i Viaplays nordic noir-serie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af