Mark Hamill og Rian Johnson åbner op om slutningen i ‘Star Wars: The Last Jedi’

Mark Hamill og Rian Johnson åbner op om slutningen i ‘Star Wars: The Last Jedi’
Luke Skywalker (Mark Hamill) i 'The Force Awakens'.

(Stop læsningen her, hvis du vil undgå at få spoilet ‘Star Wars: The Last Jedi’.)

Fans havde glædet sig til endelig at se Mark Hamill igen som en ældre udgave af Luke Skywalker i ‘Star Wars: The Last Jedi’.

Det var dog en mere apatisk og langt fra så ærefuld Luke, som mange sikkert havde forventet. Til slut levede han op til lidt af fordums storhed, da han i en mental kraftanstrengelse holdt Kylo Ren stangen med en projektion af sig selv, så resten af The Resistance kunne flygte. Og så måtte vi ellers sige farvel igen til ikoniske Luke Skywalker, der fadede ud, som Obi Wan-Kenobi og Yoda havde gjort før ham.

»Jeg tøvede gevaldigt. Jeg var skræmt. Jeg mærkede en voksende følelse af rædsel, da det gik op for mig, at det ville give mening for resten af kapitlet«, fortæller instruktør Rian Johnson til Entertainment Weekly med henvisning til Lukes sidste punktum i ‘Star Wars: The Last Jedi’.

Det har hidtil været svært at få konkrete kommentarer fra filmfolkene, men nu hvor ‘The Last Jedi’ har haft premiere, kan man forvente, at der vil blive åbnet lidt op for bevæggrundende bag flere af de overraskende drejninger i filmen. Lukes endeligt skulle ifølge Johnson »presse publikum og dermed karakteren«.

Mange fans kunne ikke tro deres egne øjne, og det samme gælder manden i midten.

»Tja, jeg vil stadigvæk ikke indse det. Jeg tror bare, han har transporteret sig et eller andet sted hen… Det første, jeg sagde til Rian Johnson, var: ‘Kan du ikke vente med at gøre det til i episode 9?’«, joker Mark Hamill i samme interview.

En anden klar grund til at skrive Luke Skywalker ud af serien var, at sidste kapitel kunne centrere sig om de stadigt nye helte i Rey, Finn og Poe Dameron. Som Rian Johnson ser det, har Luke haft sin trilogi.

»Jeg synes, Luke Skywalkers rejse og helteark endte med ‘Return of the Jedi’. Lukes fortsatte historie skal fungere i tandem med Reys«, siger Rian Johnson.

Læs også: ‘Star Wars: The Last Jedi’: En imponerende bedrift, hvor én stjerne overskygger dem alle

Læs også: De bedste film i 2017 – top 10-1

Sponsoreret indhold
Hold jul med familien, du selv vælger
Inviter dine allerbedste Avengers, din South Park-familie og intergalaktiske slægtninge med til julehyggen. Gør julen sjovere med Viaplay her.
Viaplay
Advertisement