Realistisk kvindeonani er en mangelvare i moderne serier

Realistisk kvindeonani er en mangelvare i moderne serier
'Broad City'.
Kvinder, der tilfredsstiller sig selv for egen nydelses skyld, er sjældne fugle i serielandskabet i dag, hvor Charlottes lyserøde rabbit for længst er løbet tør for batteri. Onanerende kvinder skildres i tyk karikatur, men der er lyspunkter, skriver Sofie Lykke Strenstrop som led i vores tema om det seksuelle grænseland i tidens tv-serier.

TEMA. Når mine veninder og jeg drikker os fulde, falder snakken næsten altid på to ting: Kropsbehåring og sex. I den rækkefølge, ja. Ved ikke helt hvorfor. Men der opstår som regel en dejligt søstersolidarisk og lovsyngende stemning, der for eksempel fører til, at alle smider bh’erne til George Michaels ’Freedom’ eller til en intim køkkenseance, hvor alle tager trøjen af og lige bruger et par minutter på at fortælle hinanden, hvor skønne deres bryster ser ud.

Derfor tænker jeg slet ikke over det, da jeg til min fødselsdag sidste år – tværs henover bordet – spørger min veninde, hvordan hendes Mindful Masturbation-kursus gik? Min kæreste og jeg (især min kæreste, ja) har været ved at dø af nysgerrighed, siden hun første gang fortalte om det. Skal man bare være ekstra opmærksom på onaniakten, eller skal man kunne tænke sig frem til en orgasme, eller?

Min veninde fortæller lystigt – også om et andet kursus, hvor man fik mulighed for at kigge op i andres skeder – og mens vi lytter opmærksomt og spørger ind, får jeg pludselig øje på min anden, nye venindes røde kinder og opspilede øjne. Det gik op for mig, at det selvfølgelig ikke er alle, der snakker så frit om sex – og slet ikke om sex med sig selv. At onani for mange kvinder stadig er tabu.

Solosex er blevet tabu på ny

Når jeg kigger ud over mainstreamserielandskabet, er det da heller ikke mange eksplicit onanerende kvinder, der springer i øjnene. Og det er egentlig underligt, når man tænker på, hvor naturlig en del det var af kvindernes liv i ’Sex and the City’.

De fleste kan sikkert huske episoden, hvor Charlotte får en såkaldt rabbit og efterfølgende ikke er til at hive ud af lejligheden, fordi hun bare onanerer dagen lang. Og episoden, hvor Mirandas rengøringsdame har byttet hendes vibrator ud med en statue af jomfru Maria. Det var sgu ikke populært, og Miranda kæmpede hårdt for at få sit legetøj tilbage. De fire kvinder snakkede forfriskende løssluppent om onani dengang, men siden er den blufærdighed, som serien var med til at mane i jorden, blomstret op på ny, og det er langt fra den samme naturlighed, der præger skildringen af onani i dag. Det er Ikke noget, alle gør.

Carrie overvejer at teste ‘the rabbit’ i ‘Sex and the City’.

I dag er skildringen meget karikeret; opdelt mellem sexfreaken, der er med på den værste, og den bly viol, der knap nok ved, hvor klitoris sidder. Det er Samantha vs. Charlotte og ikke noget midt i mellem. Enten onanerer du, hver gang Obama holder en tale (’Fleabag’), eller med et spejl over hovedet som led i et omfattende selvelskovsritual (Ilana i ’Broad City’) – eller også er du typen, der sætter post it’s på din dildo for at huske at bruge den (Abbi), eller benægter at have gjort det, selv hvis du bliver bustet (Marnie i ’Girls’).

Sidstnævnte eksempel, hvor Marnie prøver at mindske flovheden ved at insistere på, at der altså var en person på Skype involveret i akten, er meget sigende for den måde, vi ser solosex på. Som noget sådan lidt taberagtigt, der insinuerer nødsagethed. Som en akt man udfører som erstatning for ‘ægte’ samkvem, når alle andre muligheder er udtømte.

Men der ligger også noget andet, dybere, i det. For hvorfor er scenariet, hvor Marnie er alene og triller ært udelukkende for sin egen nydelses skyld mere skamfuldt end scenariet, hvor der er en, der følger med på Skype? Hvorfor er det så grænseoverskridende for kvinder på og bag skærmen aktivt at jage nydelsen alene og alene for nydelsens skyld?

Annonce

Kvinder, der klarer orgasmedelen selv

I femte afsnit af David Simons ’The Deuce’ om den opblomstrende pornoindustri i 70’ernes USA er der en scene, hvor en af seriens hovedkarakterer Candy (Maggie Gyllenhaal) giver sig selv en orgasme, mens en fyr, hun lige har haft sex med, ligger ved siden af. Hun er ikke kommet endnu, da manden ruller tilfreds om på ryggen, og han ligger ikke ligefrem an til at arbejde videre på sagen, så hun beslutter at klare klimakset selv. Manden aer hende lidt på ryggen mens det står på, men det er tydeligt, at han er shook. At han føler sig utilstrækkelig, angrebet på sin mandighed og skræmt over hendes seksuelle grådighed.

Og jeg tror, vi er mange kvinder, der har oplevet noget lignende. At en mand har taget det som et slag i ansigtet, hvis man begynder at røre sig selv eller guider hans hænder. Gennem porno – og det er bare mig, der hælder mine egne teorier ud hér – er mænd blevet vant til at betragte kvinders onani som noget, der er lækkert for dem at kigge på. Om det føles godt for hende, er underordnet.

Men vi sidder jo ikke i semispagat med glatbarberet alting i høje hæle og nulrer klitoris lige så stille. Ikke altid i hvert fald. Nogle gange kræver det hårdt arbejde og underlige vinkler at opnå en orgasme. Og ja, nogle gange foregår det liggende på maven, præcis som Candy gør det. Det er bare så sjældent, man som kvinde bliver mødt med et billede af onani, der tilnærmelsesvist ligner det, der sker i virkeligheden.

Hvilket, nu hvor jeg tænker over det, også forklarer en oplevelse, jeg havde tidligere i år, af at blive rørt til tårer, da en kvindelig danser dryhumpede en sandsæk med alt, hvad hun havde i sig i Elvira Linds dokumentar ’Bobbi Jene’. Kvinder kan være lige så glubske efter orgasmer som mænd, og det er på tide, vi genomfavner den side af os selv og stopper med at undskylde.

Amy Landecker som Sarah i ‘Transparent’.

Det er på tide, vi alle sammen bliver lidt mere som Sarah – den ældste i Pfefferman-søskendeflokken i Jill Soloways ’Transparent’. Gennem fire fantastiske sæsoner fører hendes lyster hende vidt omkring. Først forlader hun sin mand for en kvinde. Så forlader hun hende og finder ud af, at hun tænder helt vildt på at få smæk. Så kommer hun til at pisse sin faste dominatrix-aftale af. Så finder hun tilbage til sin mand, der prøver at forstå og indfri hendes behov og nyfundne smag for at blive domineret, men det fungerer ikke rigtigt, for hun har stadig ikke lyst til, at han skal kneppe hende.

Hun er slet ikke interesseret i penetrationsdelen af sex, og det i sig selv er noget helt nyt at opleve i en tv-serie, hvor man stadig er meget fokuseret omkring den del af akten. Men så, i fjerde sæson, finder de frem til en løsning: Trekanten. Her kan Sarah nemlig bruge Lens pik til at kneppe en anden, mens hun ligger og gnubber sig oven på i en skøn sandwich, hvor alle er glade.

Jeg siger ikke, at vi alle sammen skal til at vape’e lige så heftigt som hun gør, eller til at skøjte rundt mellem forhold. Men når det kommer til at lytte til sin egen seksualitet, tage initiativ, eksperimentere og kommunikere lyst og ulyst, er hun virkelig et forbillede.

Derfor synes jeg, det var rigtigt ærgerligt, at der pludselig i serien skulle sås tvivl om, hvorvidt hun er sexafhængig. Selv i de mest progressive, fringe serier er der en tendens til, at de mest begærlige kvinder også lidt er nogle fuck-ups, der bruger sex som en art selvmedicinering. Jeg savner tv-serier, der skildrer kvinders solosex og orgasmejagt som det mest naturlige i verden.

Jeg savner… ’Sex and the City’.


TEMA: Tabusex i serieland

De svundne dage, hvor et par bare balder i bedste tv-sendetid kunne skabe overskrifter, er afløst af blowjobs og bh-løs sex på samlebånd. Siden HBO i slut-90’erne rev tæppet væk under det bornerte USA med eksplicit kabel-tv-sex og vold i den grynene serieguldalder, fik udskejelserne lov til at blomstre på tværs af genrer – med fanebærere som ’Sex and the City’, ’Californication’, ’Queer As Folk’, ’The L Word’ og ’Tell Me You Love Me’s banebrydende fremstillinger af sex på tværs af seksuel orientering i front.

Men en række tabuer kaster fortsat skygger over lagnerne, 20 år efter de første seriepionerer smed bukserne. Og det er ærligt talt besynderligt i en tid, hvor opgør med bedagede kulturelle dogmer omkring sex, køn og mediernes fremstilling af seksualitet præger den aktuelle samfundsdiskurs som aldrig før.

Der er stadig behov for at lyse ind under dynen og gribe fat om roden på de sexkontroverser, serierne træder under fode af frygt for at dræbe seernes lyster. Hvad end det drejer sig om menstruationssex, lummer svælgen i voldtægtssex, aldrende kønsdele eller noget så almindeligt som skuffende førstegangssex.

Den kommende uges tid smider vi hæmningerne og sætter fokus på en række saftige sextabuer, der blotter dine yndlingsseriers mørkeste lyster og mest skamfulde aversioner.

Læs også: Er serierne omsider færdige med at bashe det åbne parforhold?

Læs også: Menstruationssex og kønsbehåring i serieland sender kvindekroppens tabuer på retur

Læs også: Syv sexscener fra nyere tid, der skrev seriehistorie