Fenar Ahmad 2.0

Fenar Ahmad 2.0

Mere end to uger inden Bodil Prisen på lørdag ved Fenar Ahmad allerede, hvad han skal have på: En specialindkøbt skjorte i laksefarvet og knaldblå fra Raf Simmons’ Calvin Klein-kollektion. Og et Gucci-tørklæde i silke prydet af Fenris-ulven og ordet »Hollywood« med store typer.

Tøjvalget er ikke så uvæsentligt, som man kunne tro, men vi må gå en måneds tid tilbage for at forstå hvorfor.

Ved Robert-showet 4. februar var Fenar Ahmads anden film, det roste actiondrama ’Underverden’, nomineret til hele 14 priser – og den var blandt favoritterne til en lang række af statuetterne, fra bedste danske film til Ali Sivandi og Dulfi al-Jabouri i birollekategorien, Dar Salim for hovedrolle og Fenar selv som instruktør.

Selv håbede han på seks-syv priser, men i sidste ende blev høsten pauver: En pris for Jens Ole McCoys originale score og en for Kasper Leicks klipning. Og dagen derpå lagde Fenar Ahmad et billede ud på Instagram fra efterfesten, hvor han står arm i arm med den islandske instruktør Hlynur Palmason, hvis film ’Vinterbrødre’ i stedet tog de fleste af de store priser.

»Tillykke til Vinterbrødre og Hlynur Palmason – og til alle jer, der [er] styret af frygt, kom her og få et kram«, skrev han. Længere nede i tråden trak han fronterne op: »Men har mistet respekten for akademiet og melder mig ud«, skrev han med reference til Robert-akademiet, der som den hjemlige pendant til Oscar-akademiet består af medlemmer af den danske filmbranche, som stemmer om prisen.

To dage efter showet talte jeg med Fenar Ahmad, som tydeligvis var nede i et sort hul. Han var ked af det, såret, konspiratorisk og vred. Han følte sig forbigået, sendt ud i kulden. Og tilmed hoveret direkte fra scenen. Det sidste vender vi tilbage til.

H.C. Andersen flækker jeres liv

Han sluttede vores samtale af med at sige, at han ville tænke over tingene, før han sagde noget til citat. Og en lille måned senere mødes vi så i hans nye treværelseslejlighed. I dag er han efter eget udsagn en anden end lige efter showet. Og nu vil han gerne trække en streg i sandet forud for sæsonens anden store danske prisuddeling, filmkritikernes Bodil-pris (som jeg, for nu at lægge alle kort på bordet, selv er næstformand for), hvor ’Underverden’ igen er nomineringstopscorer med fem af slagsen. Han vil gerne kunne møde op til showet som et nyt og forandret menneske.

»Der er en mening med alt, og universet ville lære mig noget med Robert-oplevelsen«, siger han.

Det er midt på dagen, han er stadig i boksershorts og morgenhår, da han lukker mig ind, og jeg når et øjeblik at blive bekymret for, om jeg for anden gang på et år skal interviewe en bukseløs kontroversiel dansk filmskaber. Men Fenar trækker i et rødt jumpsuit, børster tænder, sætter hår og tager to guldkæder om halsen (den ene med en gulddinar, som hans mor fik, da hun flygtede fra Irak i 1978, den anden med en sten, som hans mormor fik af hans morfar i bryllupsgave i 1948). Det nye Migos-album pumper ud af højttalerne, og jeg hvirvles straks ind i en ivrig talestrøm om alt fra et nyt dansk sprutmærke, som en af hans venner står bag, til hans kommende filmatisering af Peter Madsens elskede tegneserie ’Valhalla’.

(Foto: Rasmus Rørbæk)

’Underverden’ åbnede i januar 2017 til stor succes: Flotte anmeldelser, massiv omtale og masser af solgte billetter på et tidspunkt, hvor originale danske film ellers har det svært i biografen. Filmen har gjort Fenar Ahmad til et eftertragtet navn, også i Hollywood, men under overfladen var 2017 ikke lutter lagkage for den 37-årige instruktør. Han og kæresten gik fra hinanden, og i sommer fandt han sig selv hjemløs og nedtrykt.

»Jeg var midt i ’Valhalla’-skrivningen. Og det sjove er, at historien handler om at finde hjem, både i sig selv og fysisk. Jeg stod der, var kommet til penge efter ’Underverden’, og det kørte bare, indtil jeg fandt så ud af, at jeg ikke har noget hjem, jeg har ikke noget selvværd, jeg er helt færdig«.

Gennem forretningsforbindelser fik han en attraktiv lejlighed på en fashionabel gade i indre by, hvor han nu bor med sin nye kæreste, deres lille hund Bob og hver anden uge sin niårige datter. Det passer ham godt at være kommet væk fra hans gamle kvarter på indre Nørrebro, hvor alle kender alle, og alle især kender Fenar.

Jeg begyndte at tænke: Hvis jeg går i flere skovmandsskjorter, så tænker de ikke, at jeg spiller smart

»Her er meget stille om aftenen. Om natten når jeg går med Bob, møder jeg ikke rigtigt nogen. Jeg har brug for ikke at møde nogen, for mit arbejde gør, at jeg møder rigtigt mange mennesker hver måned. På Nørrebro blev jeg hele tiden mindet om, at jeg havde lavet en film. Men her kan jeg faktisk godt glemme det. Det er sundt for sindet«, siger han.

»Og så boede H.C. Andersen lige et par gader herfra. Jeg er kæmpe H.C. Andersen-fan, ’Den grimme ælling’ reddede nærmest mit liv, for selvom alle sagde til mig, at jeg ikke duede til noget og havde den forkerte hudfarve, så… Han er en af de største nogensinde. Folk snakker om Dreyer og Trier, men H.C. Andersen tager jer alle sammen i skole og rundt om skolen og ind i skolen og flækker jeres liv! Og hver dag går jeg den samme rute, som han gik fra sin lejlighed til teatret. Jeg tror på, at det giver en form for power«.

De sjove navne tabte

Op til Robert-festen kunne Fenar Ahmad mærke, hvordan forestillingen om prishøsten korrumperede hans hjerne. Selvom han havde travlt med ’Valhalla’, blev han ved med at tjekke nomineringerne og lod sig rive med af tankespindet: Hvor mange priser kunne han vinde, hvor lå de bedste chancer? Samtidig sagde alle omkring ham, at de stemte på ’Underverden’.

»Man bliver optaget af sin egen sovs. Og jeg begyndte at tænke: Hvis jeg går i flere skovmandsskjorter, så tænker de ikke, at jeg spiller smart. Pludselig begyndte jeg at ændre min facon for at prøve at vinde«.

Hvorfor tror du, at ’Underverden’ vandt så lidt?
»Dagen efter snakkede jeg med Sivas, der sagde noget meget smukt: ’Bro, de er også bare trætte af at se os vinde. Musik, film, mode. Vi lavede en film til 12 millioner, som tjente sig selv flot ind i en genre, som normalt har det svært i Danmark. Og vi fik at vide fra start af, at folk ikke gider se film med indvandrere. Det var det, vi var oppe imod«.

(Foto: Rasmus Rørbæk)

»De eneste to fra ’Underverden’, der vandt til Robert, hedder Jens og Kasper. Dem med de sjove navne tabte. Jeg er mest ked af, at Dar og Dulfi eller Ali ikke vandt. Der skuffede mine kolleger mig. Hvad jeg ikke får at vide om Alis præstation, når jeg er til møder med filmbranchen i USA – det er sådan noget Scorsese-shit, siger de… Men jeg er også ked af, at Kasper Tuxen ikke fik en Robert, han er i mine øjne en af de bedste danskere bag et kamera nogensinde«.

Kan det ikke også bare være, at folk i Robert-akademiet syntes, der var præstationer, som var endnu bedre?
»Det kan godt være, og det må de selvfølgelig godt synes. Så er faktum nok bare, at jeg ikke deler smag med dem. Jeg synes, mine skuespillere spiller sindssygt godt, og holdet har leveret noget helt ekstraordinært. Tænk i øvrigt på, hvor meget snak der var i USA forrige år om manglen på sorte nomineringer ved Oscar. I Danmark har vi også haft en del af den slags diskussioner. I det perspektiv er det da lidt underligt«.

Paprikas sang

Lidt over en time inde i Robert-uddelingen – da det allerede står klart, at vindene ikke blæser i ’Underverden’s retning – sker der noget, der for Fenar Ahmad føles som salt i såret. Showets vært, Paprika Steen, siger, at hun har skrevet sange om de nominerede film, men at hun kun vil synge den ene højt. Den om ’Underverden’. I sin helhed lyder den sådan her, melodi ’Se den lille kattekilling’:

»Se en film som Underverden, nej hvor er den sød. Den har fine hvide men… eller brune mennesker og en Dar så sød. Han kan sige fuck og skyde lige som sin bro. Kører rundt i Mercer, ikke særligt glad for tog. Læge Dar han bliver hævner, natten er hans ven. Hvis han ikke vinder her, så er der stadig Svend. Alle raske drenge elsker kriminalitet. 180.000 fik den nemmerligen set«.

Nærstuderer man livestreamen, kan man i et flygtigt øjeblik øjne Fenar Ahmads ansigt i mørket, inden producerne hurtigt finder ud af, at det nok ikke er der, kameraet bør opholde sig lige nu. Mens Dulfi al-Jabouri smiler høfligt, sender Fenar et nedslået blik op mod scenen, mens hans kæreste kigger medlidende på ham.

»’Festen’ er en af mine yndlingsfilm. Og jeg elsker den der scene, hvor selskabet synger ’Jeg har set en rigtig negermand’ om Paprika Steens nye kæreste. Og så er det netop hende fra den scene, der synger om mig! Som min manusforfatter Adam August sagde: ’Gud har humor’«.

I øjeblikket synes Fenar dog åbenlyst ikke, at det er sjovt.

»Jeg får bare den ene lussing efter den anden, fordi jeg har forventet at vinde. Så jeg sidder bare og tænker, det er fucking løgn. Jeg blev voldsomt ked af det. Jeg følte en hånlig energi – at de alle sammen sad og gned sig i hænderne, ’fedt Fenar tabte, FEDT!’«.

Derhjemme sad hans datter og fulgte med på sin iPad, og dagen efter spurgte hun sin far, hvorfor de havde sunget om ham.

»Det tror jeg, der er mange, der ikke forstår: At jeg skal forklare det der til mit barn. Det knuser mit hjerte. Jeg fik tårer i øjnene og prøvede at tænke over, hvad jeg skulle svare. Jeg sagde, jeg heller ikke så godt kunne lide sangene. Men så satte jeg mig ned og forklarede, hvad Paprika havde sagt til mig bagefter«.

(Foto: Rasmus Rørbæk)

Efter showet kom Paprika Steen hen til Fenar Ahmad. Hun fortalte ifølge instruktøren, at hun kun havde sunget om ’Underverden’, fordi hun troede, at filmen ville gå hjem med favnen fuld af priser, og at hun godt, som aftenen udviklede sig, kunne se, at det havde været upassende.

»Både hun og Trine Dyrholm gav mig et kæmpe knus, og Paprika sagde til mig: ’Find din indre Fenar’. Og her efter jeg har lagt det bag mig, så er jeg faktisk glad for den sætning. Men det er også meget dansk, at man skal drille vinderne. Vær da lidt japansk – eller som i vikingetiden: De grinede da ikke af deres helte, de klappede af dem, godt gået! Det er noget, jeg ikke har det så godt med det der. Jeg vil gerne være glad på mine kollegaer og konkurrenters vegne. Jeg synes, vi i Danmark har svært ved at være glade på hinandens vegne, og det vil jeg gøre noget ved«.

De ægte værdier

Fenar Ahmad gik hjem fra festen og græd. Og han brugte de to efterfølgende dage på at sørge. Mens han overvejede at melde sig ud af Robert-akademiet.

»Min kæreste var meget omsorgsfuld, hun er god til at få fokus på de ægte værdier. Hun fik mig til at indse, at der er mere end 600.000, der har set ’Underverden’, og det er dem, vi har lavet den til. Og vi fortalte en historie, som vi havde brug for at fortælle. Jeg vil hellere ikke tage noget fra Hlynur, som jeg lykønskede, selvom jeg var helt knust. Han har lavet en fed film, som vi også har brug for«, siger han.

»Ved at reagere, ved at handle, ved at melde mig ud giver jeg det bare mere energi. Men nu har jeg bare sluppet det«.

Robert-affæren endte med at være en transformativ proces. Fenar Ahmad mediterede. Kiggede ind i sig selv. Og fandt ud af, at løsningen ikke var at smække med døren. Mens han fortæller, sender en fancy gulvprojektor et lydløst naturprogram fra Netflix op på den hvide væg.

(Foto: Rasmus Rørbæk)

»Der var én, der sagde til mig efter Robert: ’Fenar, man kan nok heller ikke være sådan en som dig, der siger din mening, og så vinde priser samtidig’. Og jeg fandt ud af, at jeg havde ændret min facon for at prøve at vinde. Og er der noget, jeg får angst af, er det at være uautentisk. Det, jeg har besluttet mig for nu, er, at jeg skal være autentisk«.

Han kalder sin nye sindstilstand »Fenar 2.0«.

»Fenar 2.0 er i alle farver. Jeg vil sige min mening 1000 procent, også selvom det gør ondt, og jeg vil være glad på alles vegne. Jeg vil hellere sige, hvad jeg mener, og så ikke vinde en eneste pris, end at vinde alle priser og lyve«.

Normalt skal en filminstruktør være lidt ked af det og gå i gråt tøj. Og helst halte

Det er her, han fremviser sin symbolsk farverige skjorte indkøbt til Bodil-showet. Han vil gerne gøre op med myten om kunstneren som én, der »bor i en hule i fåreskind«, som han udtrykker det.

»Normalt skal en filminstruktør være lidt ked af det og gå i gråt tøj. Og helst halte. På valium. Men jeg er ikke ironisk som Trier. Jeg sidder med to guldkæder i et Nike-velour-sæt. Jeg er ikke flashy som sådan, men alle møblerne her er designermøbler, og jeg går op i mode og stil og designertøj. Jeg kommer fra en anden kultur. En hiphopkultur. Jeg kommer med hiphopånd i dansk film, for jeg er vokset op med det, det er min religion. Mine forbilleder er Kanye West, Kendrick Lamar, Frank Ocean. Hiphopånd er fra rags to riches, det er Robin Hood, det er troen på sig selv og sin egen personlige rejse og stemme«.

Så hvis du heller ikke vinder nogen priser til Bodil…?
»Det er lige meget. Jeg er glad og rolig. Jeg kan godt lide priser, og jeg vil være glad for at vinde. Men det vil være en anden måde, jeg går ind i det på. Jeg har sluppet behovet for den ydre bekræftelse. Før sagde jeg, at jeg havde. Men jeg har sluppet den nu. Jeg vil gerne lave ’Valhalla’ med en anden energi. Jeg har haft meget selvtillid og meget lidt selvværd. Nu prøver jeg at finde ind til min indre kerne, at kunne lide mig selv«.

En powergirl-film

Det kan godt være, filmbranchen gav ’Underverden’ en lang næse ved Robert, men systemet bakker dens bagmand op. Fra Fenar Ahmad og manuskriptmakker Adam August gik i gang med at skrive ’Valhalla’, til filmen var fuldt finansieret, gik der 10 måneder. Det er meget hurtigt.

Optagelserne går i gang sidst i juli (i mellemtiden instruerer Fenar Ahmad en video for Sivas’ kommende nummer ’Columbiana’), og rollerne er besat. Roland Møller skal spille Thor, Dulfi al-Jabouri er Loke, og musikproduceren Reza debuterer som skuespiller i rollen som Quark. Instruktøren kan nu desuden løfte sløret for, at det upåagtede navn Asbjørn Krogh Nissen skal spille Odin. Han og Fenar gik på HF sammen for mange år siden, og han er siden uddannet fra Statens Teaterskole.

»Han er to meter høj, kæmpe stor. Da han kom ind i min lejlighed, måtte han bukke sig, så jeg følte, jeg var Bilbo Baggins. Han regnede med, at han castede til Loke, fordi han tror, Odin skal være gammel. Men Odin er en gud, han kan trylle sin hud om, hvis han vil, og i tegneserien har han ikke rynker, han er bare vis og har langt skæg«.

Mens så godt som alle effektdrevne film delvist bliver optaget i Østeuropa under mere gunstige økonomiske vilkår, arbejder ’Valhalla’-holdet lige nu sammen med Copenhagen Film Fund for, at studieoptagelserne kan laves på dansk grund.

»Jeg vil gerne bevare en masse arbejdspladser i Danmark og bidrage til den danske filmbranche. Det er også mærkeligt at lave en vikingefilm og så tage til Ungarn. Der er noget uægte ved det. Min første film hed ’Ækte vare’, og den her skal også holdes ægte. Jeg skal skyde den i Danmark, Norge og Island, slut prut«.

Asbjørn Krogh Nissen skal spille Odin i Fenar Ahmads kommende ‘Valhalla’, der får premiere i efterårsferien 2019. (Foto: Mathilde Schmidt)

Fenar Ahmads første to film er indimellem blevet anklaget for at være for mandecentrerede, men trods de ovennævnte mandlige skuespilnavne er hovedkarakteren i ’Valhalla’, ligesom i tegneserien, pigen Røskva.

»Det er en powergirl-film. Og det er et brev til min datter. Det handler om en pige, der prøver at redde verden fra ragnarok, mens alle guderne er stangstive. Det ligner lidt virkeligheden, hvor stangstive rige mænd styrer verden, og man bør lytte til kvinderne«.

I næste uge skal han mødes med Olafur Eliasson, som han har fået kontakt til via Mikael Bertelsen, og få inspiration til, hvordan man bygger en regnbue til filmen. Og på en hylde bag berbertæppet på gulvet i hans lejlighed finder man en række bøger, der udgør et slags koncentrat af, hvad der optager ham i arbejdet med ’Valhalla’:

Fagbøger om ulve, svampe, guder og nordisk religion leverer direkte brændstof til det mytologiske univers. En coffee table-bog om Guillermo del Toros ’Pans labyrint’, der er en vigtig inspirationskilde. Storværket om Stanley Kubrick, Fenar Ahmads største instruktøridol, ’The Stanley Kubrick Archives’. En bog med den japanske kunstner Hokusais malerier. ’Creativity Inc.’ skrevet af en af grundlæggerne af Pixar, hvis 22 regler om historiefortælling instruktøren og Adam August fulgte i arbejdet med manuskriptet.

Han lægger dem begejstret frem på sofaen, som skulle de udstilles på museum.

»Det er det her, jeg elsker. Mit arbejde handler ikke om priser, eller hvem der er bedst. Men om det, der ligger her på sofaen. At blive klogere på ting, at lave kunst, at skabe noget, at løfte hinanden. Det er dét, jeg har indset«.

Læs også: Nye navne brager igennem ved Bodil-prisen – se alle nomineringerne