’Tiger & Morfar’: Dj og dement morfar varmer hjertet i ny TV 2-serie
Kærlighed og fortrolighed er naturligvis værdier, enhver familie bør stræbe efter. Ikke kun brødre og søstre eller forældre og børn, men så sandelig også bedsteforældre og børnebørn. Og det må man sige gennemsyrer TV 2 Zulus nye mini-dokuserie ’Tiger & Morfar’.
Vi følger den københavnske dj og natklubejer Tiger Sennenwald, som for et par år siden lovede sin mor at holde lidt øje og kontakt med morfaren. Mor Mariann bor nemlig i Jylland, og morfar Aage bor i København. Forholdet mellem Tiger og hans morfar vokser – ulykkeligvis forstærket af det triste faktum, at Aage lider af demens.
Der blomstrer et venskab de to imellem, men det er et venskab, som ikke kun synes på lånt tid, men som også hæver sig over gængse familierelationer. Som Tiger selv siger på et tidspunkt i første afsnit, så ved morfaren godt, at han er en ven, men måske ikke at han er hans barnebarn. Og det er jo både rørende trist og skrøbeligt smukt på samme tid.
Formatet er egentligt klassisk. Vi følger parret under mere private forhold, som da de alene er ude af spise sushi, og morfar Aage tørrer et tykt stykke wasabi hen over sushiskiven. Eller når Tiger besøger ham i Ældrecentret, leder efter hans nøgler og køber et nyt ur, da det gamle er gået i stykker, eller når både mor Mariann og Tiger får besøg af en konsulent. Skal Aage til Jylland og bo hos sin datter eller blive i København?
Vi følger dem også i offentlige settings, som når de pjatter og fjoller i legetøjsbutikken, og generelt er det klart, at det stærke forhold lige så meget bygger på drillerier og leg som kram og kys. Og det er både skønt og hjertevarmende at se.
Akkompagneret primært af Tigers egen voiceover og dennes ligeledes obligatoriske optræden som talking-head fremstår ’Tiger & Morfar’ som et fintfølende portræt af kærlighed og venskab på tværs af generationer. Man er ikke et sekund i tvivl om det særlige forhold, de deler, mens tidens og relationernes skrøbelighed lurer i hver scene.
Desværre føles programmet også lidt for forhastet og fragmentarisk til, at man mærker historien 100 procent. Det kan godt være, at den unge Tiger – som selv lider af galoperende ADHD, som han siger (uden at vi så får mere at vide om det) – lever på fuld fart, men det behøvede ikke sætte sig på fortælletempoet.
Måske falder tingene mere til ro, som fortællingen skrider frem. Og uanset hvad er der masser af varme at hente – og lære af.
Kort sagt:
Doku-serien ’Tiger & Morfar’ er et rørende portræt af familieforholdet og venskabet mellem et barnebarn og en morfar, for hvem demensen er allestedsnærværende som en truende skygge. En varm, men lidt for forhastet fortælling.
Anmeldt på baggrund af første afsnit.
Læs også: ‘Klovn’ afsnit 5: Med chokerende dødsfald har Frank & Casper virkelig fundet formen